Krigssejlerne fra Kalundborg – Skibstømrer Boye Henrik From Hansen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Skibstømrer fra Kalundborg mistede livet 17. marts 1940. Han var om bord på M/S Argentina, der blev torpederet af den tyske ubåd U-38.

Skibstømrer Boye Henrik From Hansen (1912-1940) var en af de ni
krigssejlere fra Kalundborg, der mistede livet under 2. verdenskrig.Han var ombord på DFDS´ motorskib Argentina. Om aftenen den 17.
marts 1940 havde det været i kontakt med et andet DFDS-skib, Arizona.

På det tidspunkt meldte Argentina, at det befandt sig i Nordsøen. Siden
hørte man ikke mere fra skibet. Argentina havde en besætning på 33 mand, deriblandt Boye Henrik From Hansen, da det forsvandt. Der blev holdt søforhør i København den 20. april 1940. Konklusionen var, at skibet måtte antages at være forlist med mand og mus.

I første omgang gik man ud fra, at skibet var forlist som følge af en mineeksplosion. Efter krigen kom det frem, at den tyske ubåd U-38 havde sænket et oplyst skib nær Shetlandsøerne den 17. marts 1940. Man formoder, at det var
Argentina. Det er en af de beretninger, Michael Jamni Nielsen har gravet frem om
baggrunden for, at ni krigssejlere fra Kalundborg mistede livet under 2.
verdenskrig.

Familiehistorien

Michael har også kortlagt den omkomne sømands familiehistorie.
Boye Henrik From Hansen blev født den 4. marts 1912 og døbt i Vor Frue
Kirke den 8. april samme år. Hans forældre hed Agnes og Søren From
Hansen, og hans far var fisker i Kalundborg. På det tidspunkt boede
familien i Strandstræde 8. Da Boye blev konfirmeret i Vor Frue Kirke 11.
april 1926, var familien i mellemtiden flyttet til Hovvejen.

Michael Jamni Nielsen fik god hjælp til sin research fra et af Boye Henrik
From Hansens familiemedlemmer, Søren From Hansen, der blandt andet
fortalte, at Boye From Hansen var storebror til hans farfar, fiskeskipper
Hans From Hansen i Kalundborg.

Søren From Hansen har også fortalt, at Boye From Hansen i 1930’erne
arbejdede som skibstømrer ved Svitzer i Sydamerika. Da krigen brød ud,
valgte han at rejse hjem. Han havde besluttet at rejsen med Argentina
skulle være hans sidste tur. Derefter ville han nedsætte sig som fisker i
Kalundborg. Turen med Argentina blev hans sidste.

Vilkårene for de danske søfolk

Michael Jamni Nielsen har også set nærmere på vilkårene for de danske
søfolk længe før Danmarks besættelse den 9. april 1940. De mærkede
nemlig krigen tidligt. 2. verdenskrig var en realitet 3. september 1939, da
Storbritannien og Frankrig erklærede Nazityskland krig som følge af det
tyske overfald på Polen to dage tidligere.

Ved krigens udbrud erklærede Danmark sig neutralt. Det skulle de
stridende parter i henhold til gældende konventioner respektere,
herunder undlade at angribe neutrale skibe.

Krigsforsikringen for danske skibe instruerede deres medlemmer om, at
de danske skibe skulle have malet to store Dannebrogsmærker på hver
skibsside samt på for- og agterdækket. Derudover skulle skibets navn og
ordet Danmark males med store bogstaver på hver side af skibet. Sidst
men ikke mindst skulle de påmalede Dannebrogmærker plus Dannebrogsflaget agter være oplyst om natten.

29 danske handelsskibe sænket

Trods disse foranstaltninger blev 29 danske handelsskibe sænket i løbet af
de syv måneder, der gik fra 2. verdenskrigs udbrud, til Danmark blev
besat 9. april 1940, oplyser Michael Nielsen. De 29 forlis kostede 345
danske og 17 udenlandske søfolk livet.

Problemerne med søfolkenes manglende sikkerhed fik flere gange de
danske søfartsorganisationer til at henvende sig til den danske regering
med opfordring til at udvise en hårdere kurs over for de tyske
myndigheder. Der var ikke megen hjælp at hente, for regeringen forsøgte
at undgå sit ansvar enten ved at hævde, at bevismaterialet var
mangelfuldt, eller at tabene skyldtes miner.

Det passede ikke, for efter krigen kom det frem, at 25 af de 29 danske
skibe blev sænket af tyske ubåde.

Let bytte for ubåde

Den danske regerings krav om, at skibene skulle sejle oplyst om natten,
har utvivlsomt lettet de tyske ubådes opgave, påpeger Michael Nielsen
som konklusion af sin grundige research. Kun fire af de 29 skibe blev
sænket som følge af minesprængninger.
De mange sænkninger og den danske regerings passivitet gjorde, at der
allerede var mange antityske følelser blandt gruppen af danske søfolk, da

Danmark blev besat. Derfor var beslutningen for mange af søfolkene i
”udeflåden” ikke så svær, da muligheden bød sig efter 9. april. Flertallet
var parat til at støtte den allierede krigsindsats mod Nazityskland.