Kommunerne bruger milliarder mere på velfærd – men udgifter presser økonomien

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

De danske kommuner har samlet set brugt over fire milliarder kroner mere på velfærd i 2025 end året før. Det fremgår af nye regnskabstal fra KL.

Ifølge KL er de øgede udgifter et resultat af den økonomiaftale, der blev indgået med regeringen for 2025, hvor der blev sat fokus på at styrke den lokale velfærd.

”Med økonomiaftalen for 2025 gav vi håndslag med regeringen på at begynde at prioritere den lokale velfærd for kommunerne under ét. Den mulighed har kommunerne udnyttet. Vi er langt fra i mål, men vi er på sporet og håber, at en kommende ny regering vil fortsætte ad den vej med os,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.

Store stigninger på socialområdet

En stor del af stigningen skyldes dog voksende udgifter til det specialiserede socialområde, som alene er steget med 2,6 milliarder kroner. Det er den største stigning siden kommunerne overtog området.

”I rigtig mange år har vi nu set, at udgifterne til hjælpen til nogle af vores mest udsatte borgere bare stiger og stiger. Det kan vi ikke blive ved med. Der er derfor et kæmpe behov for, at vi får forbedret rammerne, så vi både har mulighed for at give borgerne den rigtige hjælp og samtidig kan styre økonomien i kommunerne og have råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os,” siger Peter Rahbæk Juel.

Ønske om ny takstmodel

KL peger på behovet for en ny takstmodel for botilbud, så priserne i højere grad kan styres. I dag fastsætter tilbuddene selv priserne, og især private tilbud er ofte dyrere end kommunale.

”Før valget var forhandlingerne om en ny takstmodel kommet langt, og det er afgørende, at en ny regering hurtigt får genoptaget dem og forhandlet en model igennem. Det vil være et væsentligt greb til at få bedre styr på økonomien på området og sikre borgerne den rette hjælp,” siger KL-formanden.

Bekymring for velfærdskriminalitet

Samtidig peger KL på problemer med økonomisk kriminalitet på området. Tal fra Hvidvasksekretariatet viser, at der er underretninger om mulig økonomisk kriminalitet på 40 procent af de private botilbud.

”Vi står med tal fra Hvidvasksekretariatet, som viser, at der er underretninger om mulig økonomisk kriminalitet på hele 40 pct. af de private botilbud. Det er helt uhørt, at skattekroner fylder kriminelles lommer frem for at gå til at hjælpe sårbare borgere. Hvis vi for alvor skal have styr på økonomien på det her område, er der derfor også brug for nogle skrappe tiltag over for velfærdskriminalitet, og det håber vi, vil være en hovedprioritet for en ny regering,” siger Peter Rahbæk Juel.