Høng Centret går all in på Black Week

Man nøjes ikke længere med Black Friday. Nu tager butikker hele ugen i brug. 

Høng Centret går all in på Black Week
Butikkerne i Høng Centret er gået sammen om at give kunderne rigtig mange gode tilbud til Black Week. Foto: Charlotte Koefoed

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Da det amerikanske fænomen Black Friday rullede ind over Danmark for omkring 10 år siden, var det vitterligt kun den sidste fredag i november, man kunne opleve vilde tilbud. Det har ændret sig.

Nu tager butikkerne gerne hele ugen i brug for at give kunderne de bedste tilbud, før julen kommer buldrende. 

Det gør butikkerne i Høng Centret i hvert fald, for allerede fra mandag den 24. november og frem til lørdag den 29. november er der store rabatter at spare i de forskellige butikker. Fra 22 procent og opefter, er hvad der bydes på. 

Juletræstænding på fredag

Fredag den 28. november er Høng Centret også vært ved den årlige juletræstænding, og i år har man fået provst emeritus Jørn Noe til at komme og sige et par ord om julen.

Det sker på det grønne areal foran Høng Centret klokken 17, og Thopper kommer og synger for, når lysene på træet skal tændes. 

Aktive Kvinder fra Høng er klar med gløgg og æbleskiver, mens julemanden er klar med slikposer til de første 150 børn. 

Del