Globale kvindefortællinger i Danmark – Foredrag med Hanne Fabricius

Onsdag den 14. januar kan man opleve et spændende foredrag  på Kalundborg Bibliotek. Forfatter og kulturhistoriker Hanne Fabricius fortæller om globale kvindefortællinger i Danmark.

Globale kvindefortællinger i Danmark – Foredrag med Hanne Fabricius
Forfatter og kulturhistoriker Hanne Fabricius fortæller om globale kvindefortællinger i Danmark. Privatfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Historien er ofte blevet fortalt gennem mændenes stemmer, mens kvinders fortællinger –
særligt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk – har stået i skyggen.

Det retter forfatter og kulturhistoriker Hanne Fabricius op på, når hun gæster Kalundborg Bibliotek
med foredraget Globale Kvinder den 14. januar klokken 18.30.

Med afsæt i bogen Globale kvindefortællinger i Danmark giver Hanne Fabricius ordet til 21
kvinder med rødder i vidt forskellige dele af verden.

Nogle er nytilkomne, andre er efterkommere af tidligere generationers indvandrere, men fælles for dem er, at de lever deres liv i Danmark og navigerer mellem flere kulturer.

Foredraget tegner et stærkt, nuanceret og personligt billede af, hvordan det er at være
kvinde med en anden etnisk baggrund i Danmark anno 2024–2025.

Kvinderne fortæller om identitet, tilhørsforhold og mødet med det danske samfund – og på tværs af forskelle står én ting klart: De føler sig som en vigtig del af Danmark, de bidrager aktivt, og de føler sig
hjemme.

Om Hanne Fabricius

Hanne Fabricius er arkæolog, fortæller og forfatter og kendt som en af eksperterne i DR-
programmet Historiequizzen.

Hun har udgivet flere historiske bøger for både børn og
voksne og er anerkendt for sin levende fortællestil med både humor og bid. I dette
foredrag lader hun 21 kvinders stemmer stå i centrum.

Arrangementet er en del af Biblioteksklubbens caféaftener og biblioteket byder på kaffe, te
og lidt sødt undervejs.

Billetter købes via bibliotekets hjemmeside eller via ved personlig henvendelse til biblioteket. Der er adgang for alle. Men der er rabat hvis man er medlem af
Biblioteksklubben.

Foredraget finder sted i Det Grønne Rum, Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet 2, Kalundborg.

Del