Frøkenen, toldfuldmægtigen og jernbaneportøren
Forhenværende kommmunaldirektør i Kalundborg, Anders Villadsen, har gravet en særdeles pikant
historie frem fra arkiverne.
Af journalist Sonja Husted Rasmussen sonjahustedresmussen@gmail.com
Lad det være sagt med det samme. En lignende historie som den vi, takket være forhenværende kommunaldirektør i Kalundborg Anders Villadsen, kan rulle op for læserne, kunne ikke være sket i dagens Kalundborg.
Det skyldes, først og fremmest, at der er låst til toilettet på Kalundborg Station og måske også af andre grunde.
Det er fortællingen om en tildragelse, der fandt sted i efteråret 1902 i Kalundborg, og som gav anledning til, at flere restinstanser måtte tage affære.
Det begyndte med en artikel i den københavnske avis Middagsposten. Avisen modtog et følgebrev til en artikel med følgende ordlyd: "Medfølgende nyhed kan redaktionen måske bruge. Mit navn må ikke
nævnes. For meddelelsens rigtighed garanterer jeg (det bemærkes, at jeg er fuldmægtig). Ærbødigst C. Sørensen, fuldmægtig, Toldkamret Kalundborg."
Nyheden blev bragt torsdag d. 23. oktober 1902 under overskriften: Kærlighed og proces.
Og så fulgte den pikante historie:
Kærlighed og proces i Kalundborg. I Kalundborg er der stor ståhej i denne tid i anledning af en meget delikat affære. En jernbanefunktionær har fortalt vidt og bredt i byen, at han en morgen meget tidligt på stationens dametoilet har set en dame og en herre fra byen i en meget kilden situation. Samme jernbanemand har været uforsigtig nok til at navngive herren, og derfor har denne nu stævnet ham, idet han nægter at være den skyldige.
Ud ad vinduet
Jernbanemanden må nu anerkende, at han måske har taget fejl af herren, men at damen i det pågældende øjeblik puslede med sit tøj, og at der sprang en mand ud ad vinduet, det vil han aflægge sin saligheds ed på.
Mest ubehageligt er det for herren, der hører til det bedre selskab, at han har set sit navn i forbindelse med vedkommende dames og dobbelt ærgerligt, hvis han ikke har været der.
Artiklen slutter med at konstatere ”sensation i byen, beskidt historie”. En eller anden må have henvendt sig, for Middagspostens redaktør V. Walthers-Nielsen erklærede, som han skrev, på given foranledning, at
”den i bladets nr. 291 torsdag d, 23. oktober 1902 optagne artikel Kjærlighed og proces i Kalundborg, der var tilsendt fra en tilfældig korrespondent i Kalundborg, ikke er undergået nogen væsentlig forandring fra redaktionens side, i alt fald kun afdæmpende ændringer af rent moralske hensyn”.
Frøken Svanholm
Den dame, der sigtedes til i artiklen, var frøken Johnna Svanholm, som ved en tidligere lejlighed havde sagsøgt jernbaneportør Jens Christensen for æreskrænkelser. Sagen endte med, at Christensen måtte krybe til korset og tilbagekalde injurierne og stemple dem som usandhed og sin optræden som uforsvarlig.
Denne gang stod striden mellem frøken Svanholm og C.M. Sørensen.
Frøken Svanholm anlagde sag mod fuldmægtigen for artiklen i Morgenposten, som hun opfattede som et ondartet angreb på hendes gode navn og rygte. Sørensen nægtede at have skrevet og sendt en artikel
med overskriften ”Kærlighed og proces i Kalundborg”.
Så fulgte retsmøde på retsmøde med masser af vidneudsagn som kan læses i de dokumenter, Villadsen har fundet frem. Der blev prøvet forlig, men det var ikke til at opnå i første omgang, og så
blev sagen henvist til retten.
Forlig
Selvom begge parter i sagen havde indladt den til doms, blev der ikke afsagt dom eller aflagt nogen ed.
I et retsmøde den 12. december 1903 modtog sagfører Skjødt, der havde ført sagen, en erklæring fra C. Sørensen, hvori denne begærede, at sagen blev hævet som afgjort og forligt, og sådan blev det.
Tilbage står der dog nogle spørgsmål, for der foreligger ikke dokumenter, der viser indholdet af forliget.
Det er derfor umuligt at sige, om C. Sørensen, med frygt for straf eller vægring ved at skulle afsværge sin skyld ved edsaflæggelse, at han havde skrevet og sendt følgebrevet og historien om frøken Svanholm til
Middagsposten, opgav sagen. Eller indså frøken Svanholm, at C. Sørensen slet ikke var den person, der havde sendt artiklen?
Læseren må selv bedømme, opfordrer Villadsen.
Navneforandring
C. Sørensen blev også involveret i en ret så spektakulær faderskabssag, mens han stadig arbejdede i Kalundborg. Den vil vi kigge nærmere på i en senere artikel.
Sørensen tog senere navneforandring til Spangsted og blev som toldassistent ansat i blandt andet Grenaa og som toldkontrollør ved Toldkassererkontoret i Horsens.
Han døde som 80-årig i Aarhus. Han gjorde sidst tjeneste ved toldvæsenet i Horsens, og da han havde trukket sig tilbage, flyttede han til Aarhus. I nekrologen betegnes Spangsted som en dygtig fagmand. Han efterlod hustru og en datter.
Glemt var tiden i Kalundborg, indtil Anders Villadsen nu har trukket den ud af glemslen.