Ekstra service i den søde juletid
Nogle gange er uheldet ude, og måske ovnen pludselig er i stykker netop, som man skal have juleanden ind. Men det er der råd for i Kalundborg.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Nogle gange er uheldet ude, og måske ovnen pludselig er i stykker netop, som man skal have juleanden ind. Hos Punkt 1 i Kalundborg er man klar over, at det desværre sker, at man står i en sådan situation, og derfor vil de gerne yde en ekstra hjælp.
Som en ekstra service i december tilbyder Punkt 1 i Kalundborg at køre ud for at montere, hvis uheldet er ude, og man fx står med en ovn eller et køleskab en søndag, der pludselig ikke fungerer.
”Juleanden skal i ovnen, og pludselig virker ovnen ikke. Så kan man altså ringe til os hele december, også i weekenden samt den 23. og 24. december, og vi kommer og hjælper med at få bestilt service eller at montere nyt,” fortæller Steen Jensen, der er medejer af Punkt 1 i Kalundborg.
Hele december kan man få nemlig få fat Steen Jensen eller en af de ansatte i Punkt 1 i Kalundborg næste 24/7.
”Normalt kører vi kun i hverdagene og i weekenden efter aftale, men i december kan man altså ringe til os indtil kl. 20 hver aften og så i weekenden samt helligdage,” fortæller Steen Jensen, og påpeger, at man i øvrigt ringer direkte til dem i butikken i Kalundborg, hvilket ikke er muligt mange steder i dag.