Det koster over 30 millioner kroner, når en person dør i trafikken

I perioden 2020 til 2024 har der været 623 trafikulykker på de kommunale veje i Kalundborg Kommune. Disse ulykker har medført 89 personskader og fem dødsfald.

De tal blev politikerne i Teknik- og Miljøudvalget præsenteret for på deres seneste møde.

Helt overordnet er en målsætning for kommunens arbejde med trafiksikkerhed at øge sikkerheden for alle trafikanter ved at reducere antallet af ulykker, dræbte og alvorligt tilskadekomne, og ved at skabe trygge og fremkommelige veje for gående, cyklister og bilister.

Et arbejde, der varetages af Vej, Ejendomme og Affald.

Med til punktet var en rapport, som DTU har udarbejdet, og her kan man se, hvad det koster, når et menneske bliver dræbt i trafikken.

Hvad det koster, når en person dør i trafikken

I rapporten, som DTU har lavet, kan man se, at en trafikdræbt person koster 46 millioner kroner. Det tal er et gennemsnit for hele landet.

I tabellen kan man også læse, at ud af de omkostninger, der er, betaler kommunerne 66%.

Det vil sige, at når et menneske dør i en trafikulykke, koster det Kalundborg Kommune 30,36 millioner kroner.

Kommer man alvorligt til skade, koster det 4,6 millioner for kommunen.

Vi satser på kampagner

Rapporten og tallene blev diskuteret på Teknik- og Miljøudvalgets møde.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Jakob Beck Jensen, medgiver, at tallet er meget højt.

“Vi talte om det i udvalget og om, hvad vi kan gøre helt lokalt. For det forholder sig sådan, at de allerfleste kører ordentligt og efter reglerne. Det gælder 98 procent af trafikanterne. Men det er det resterende to procent, der skaber de farlige og dødelige ulykker,” siger Jakob Beck Jensen.

Men hvad vil kommunen gøre? Flere cykelstier? Sætte fartgrænsen ned? Etablere sikkerhedsfremmende foranstaltninger?

Ingen af delene, lyder svaret fra udvalgsformanden.

“Vi har omkring 3,5 millioner kroner i en trafiksikkerhedspulje, som vi kan bruge. Problemet er, at en del af de her voldsomme ulykker sker, når folk kører i påvirket tilstand og i vanvidskørsel. Og det får vi svært ved at gøre noget ved. Vi har derfor valgt, at vi støtter kampagner omkring netop kørsel i påvirket tilstand eller vanvidskørsel. Og helt lavpraktisk, at man kører bil, når man kører bil, og ikke sidder med mobiltelefonen,” siger Jakob Beck Jensen.

Han peger på, at det er de få, der kører farligt, men ikke alle dem, der overholder reglerne.

Når kommunen laver målinger over fart, så viser det sig, at gennemsnitsfarten faktisk er faldet en smule, selvom der kommer flere biler.

“Man kunne godt sænke farten visse steder, men igen er det de allerfleste, der kører pænt, og så kommer man i virkeligheden til at kriminalisere alle dem, der kører efter forholdene, og ikke de få, der i forvejen blæser på fartgrænsen,” siger Jakob Beck Jensen.

Kompliceret regnemodel

Tallet dækker over to tal. Et tal kaldes systemomkostninger, som indeholder direkte udgifter til politi, redning, behandling, materielskade og produktionstab.

Det andet tal, som DTU opererer med, er velfærdsomkostninger, som DTU beskriver således: Estimeret værdi af liv og menneskelig lidelse, baseret på befolkningens betalingsvillighed for at undgå dødsfald og skade. Tallet er baseret på et arbejde lavet af De Økonomiske Råds Sekretariat.

De har spurgt en lang række mennesker, hvad de ville betale til sikkerhedsudstyr, som kan reducere risikoen for, at de eller et familiemedlem dør i trafikken. Værdien af statistiske liv er derefter omregnet til tab af livskvalitet for dem, der blot kommer til skade.

"Det kunne for eksempel være sikkerhedsudstyr til bilen, en bedre bil, eller bedre gadebelysning. Men jeg vil lige slå fast, at det ikke er penge, man skal betale. Det er hypotetiske tal," slår specialkonsulent hos DTU, Thomas Christian Jensen, fast.

Kilde: DTU