Beredskabet på Sejerø er opgraderet
Torsdag var der to brandbiler med ombord på Sejerø Færgen. De skal være med til at opgradere beredskabet på øen
De nye køretøjer, en tanksprøjte og en tankvogn, erstatter en ældre autosprøjte, og giver Sejerø et markant løft i kapacitet og udstyr.
De seneste år har ø-beredskabet gennemgået en stor udvikling med et nyt uddannelseskoncept, implementering af live videostreaming, ny brandmundering og nu en opgradering af køretøjer og materiel som betyder at Sejerø får 16.000 liter vand i førsteudrykningen, hvor det før var 2.000 liter.
Man får dyssesystemer til mark- og naturbrande, slangemateriel til næsten 400 meter udlægning, opgradering af frigørelsesværktøj, Akku-håndværktøj inkl. lysmateriel og yderligere kommunikationsudstyr.
Opgraderingen er vigtig, fordi assistance er længere undervejs til ø-beredskaber end til andre brandstationer, der hurtigere kan få hjælp fra en nabostation.
Derfor skal ø-beredskabet have de bedste forudsætninger for at kunne handle hurtigt og effektivt.
Vestsjællands Brandvæsen retter en stor tak til brandfolkene på Sejerø for deres dedikation og altid løsningsorienterede tilgang til opgaverne.
"I gør en kæmpe forskel!", slutter opslaget.