Stort kræmmermarked i Gørlev Hallen
Søndag den 1. november er der stort kræmmermarked i Gørlev Hallen.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Søndag den 1. november 2026 slår Skipperkroen og Gørlev Hallens Restauranter dørene op til det populære og traditionsrige efterårsmarked i Gørlev Hallen.
Markedet er gennem mange år blevet en fast del af kalenderen for både lokale og besøgende, der nyder den hyggelige stemning og de mange spændende boder.
Igen i år kan gæsterne gå på opdagelse blandt 70 boder, hvor der er lagt vægt på at skabe et alsidigt og inspirerende marked med noget for enhver smag. Besøgende kan blandt andet finde slagtervarer, hjemmelavede bolcher, romkugler, garn, Aloe Vera-produkter, brugskunst samt håndarbejde som glaskunst og strik – og meget andet spændende.
Markedet har åbent fra klokken 10 til 15, og vi glæder os til at byde både faste gæster og nye besøgende velkommen til en hyggelig dag fyldt med gode fund, lokale specialiteter og masser af markedsliv.
Som altid vil cafeteriet være åbent, hvor gæsterne blandt andet kan købe kartoffelsalat og frikadeller. Det plejer at være et stort hit blandt de besøgende, så det kan være en god idé at komme i god tid.
Der er kommet et par afbud, så hvis man har lyst til at være kræmmer for en dag og gerne vil sælge for eksempel genbrugsva