Strømmen er gået - Meny lukker pt. ikke kunder ind i butikken

Opdatering: Strømmen er tilbage.

Hos Meny i Kalundborg lukker man pt. ikke kunder ind i forretningen, da strømmen er gået.

Strømmen er gået - Meny lukker pt. ikke kunder ind i butikken
Meny i Kalundborg er uden strøm, og har været det siden kl. 12. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Opdatering kl. 13.38: Strømmen er tilbage i Meny, og der er igen åbent i supermarkedet.

Cerius har netop skrevet ud til en hel del kunder flere steder i Kalundborg, at strømmen er gået. Herunder er Meny i Kalundborg uden strøm, og har været det siden kl. 12.

Hos Meny Kalundborg lukker man pt. ikke kunder ind i forretningen, da de ikke har noget strøm, og derfor må afvente, at strømmen kommer tilbage.

Meddelelsen fra Cerius lyder således:  ”Kære kunde. Strømmen er afbrudt pga. fejl i elnettet. Vi arbejder på sagen, og forventer at strømmen er tilbage igen kl. 15.”

Købmand Peter Egebæk fortæller, at der må være noget alvorligt galt, da de som fødevarevirksomhed netop har første prioritet hos Cerius, hvad gælder at have strøm.

”Der må være noget alvorligt galt, vi er netop prioriteret som en kunde, hvor strømmen ikke må på, da vi har med fødevarer at gøre,” fortæller Peter Egebæk og fortsætter: ”Lige nu lukker vi derfor ikke kunder ind i butikken, desværre. Men håber, at strømmen meget snart er tilbage.”

Del