Støt Brysterne og vind fine præmier

Konkurrencen begynder mandag den 29. september og vinderne får udleveret deres præmie lørdag den 4. oktober i anledning af Lyserød Lørdag.

Støt Brysterne og vind fine præmier
Fra venstre: Citychef Anita Grundberg Rasmussen, Julie Sørensen, Meny, Glenn Swärd, Swärds Guldsmedje og Mathias Christensen, Føtex. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Meny, Føtex, Kvickly og Swärd's Guldsmedie er igen i år gået sammen for at samle penge ind til forskningen i brystkræft. Kunderne kan vinde fine præmier samtidig med, at de støtter op om kampen mod brystcancer.

Man kan støtte op om Støt Brysterne-kampagnen, hvis formål er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, ved at købe medaljer i Meny, gåsebryst hos Kvickly, det store morgentilbud hos Føtex samt et lod til 20 kroner hos Swärd's Guldsmedie, eller tre lodder for 50 kr.

Gør man det, kan man være heldig at vinde en Kalundborg diamantring til en værdi af kr. 12.000, - fra Swärd's Guldsmedie, Kvickly har doneret en cykel, Føtex har givet et 65 tommer TV og Meny har doneret en rejsekuffert fyldt med en masse lækkerier, så der er rig mulighed for at vinde gode ting.

Hvad man kan vinde hvor er fortsat en hemmelighed, men i et af gåsebrysterne er gemt et gevinstbevis på en af de fire flotte præmier, ligeså i en medalje og i et morgentilbud. Det er nemlig sådan, at der er trukket lod mellem de fire forretninger om hvad for en præmie der vindes de fire steder. Dvs. vinder man i Meny kan man lige så godt vinde en Kalundborg diamantring, en rejsekuffert, en cykel eller et TV.

Konkurrencen begynder mandag den 29. september og vinderne får udleveret deres præmie lørdag den 4. oktober i anledning af Lyserød Lørdag.

Del