Stort loppemarked i nye omgivelser
Med hele 110 stande, madboder og masser af stemning er arrangørerne klar til at tage imod både stamgæster og nye nysgerrige besøgende.
Af Jens Nielsen
Sæbys hyggeligste loppemarked – i nye omgivelser, men med samme charme. Det lover arrangørerne. Det store loppemarked i Sæby afholdes nu på søndag d. 10. august.
Søndag den 10. august kl. 10-16 afholdes Sæbys hyggeligste loppemarked – for første gang på Skolevej 5 i Sæby ved Høng, på sportspladsen ved Sæby Hallenslev Friskole.
Efter flere år med hyggeligt liv i parken på Gørlevvej er vi desværre blevet nødt til at flytte, da parken er blevet solgt til privat beboelse,” fortæller Maria Kjær, og fortsætter, ”Som borgere i Sæby er vi kede af at måtte sige farvel til det grønne samlingspunkt, som mange af os har haft stor glæde af – både til markedet og som fristed i hverdagen. Men vi håber, at vores loppemarked kan være med til at bringe noget af den gamle parkstemning med sig til de nye omgivelser.”
Og én ting er sikkert: Loppemarkedet lever videre – større end nogensinde!
Med hele 110 stande, madboder og masser af stemning er arrangørerne klar til at tage imod både stamgæster og nye nysgerrige besøgende.
”Vi har gjort os umage med at bevare den hyggelige atmosfære, og på den nye plads er der endda bedre faciliteter og mere albuerum til alle,” fortæller Maria Kjær
Tid og sted:
Søndag d. 10. august kl. 10-16
Skolevej 5, 4270 Høng (Sæby Hallenslev Friskoles sportsplads)
Hvad kan du glæde dig til
Over 110 stande med alt fra antikviteter til nips og loppeguld
Grillmad, bøfsandwich, kaffe, popcorn og kolde drikke
God stemning og lokalt fællesskab i top
”Vi håber, mange vil lægge vejen forbi og være med til at skabe nye minder – selvom vi savner vores gamle park, glæder vi os til at vise jer, hvor hyggeligt der også kan være på den nye plads,” slutter Maria Kjær.