Stort Forsvars- og Beredskabs show på havnen
Et tilsvarende arrangement sidste år tiltrak flere tusinde mennesker i Kalundborg Havnepark.

Af Jens Nielsen
Et stort anlagt arrangement med titlen ’Os i Uniform’ gør det muligt for børn og voksne at se alt det materiel som bruges i forbindelse med forskellige militær, brand og redningsopgaver. Arrangementet foregår i havneparken nu på lørdag d. 29. marts.
I en tid, hvor verden står over for øget usikkerhed og globale spændinger, er det vigtigere end nogensinde før, at Danmark har de nødvendige ressourcer til at beskytte og sikre vores land.
Den 29. martsfra kl. 12:00 til 16:00 afholder Forsvar & Beredskab i fællesskab arrangementet "Os I Uniform" i Kalundborg, som en del af en storstilet indsats for at vise danskerne, at vi står sammen og passer på Danmark.
Arrangementet, der er målrettet den brede befolkning, har til formål at understrege den tætte og uundværlige samarbejde mellem Forsvaret, Politiet, Hjemmeværnet og Beredskabet. Det er et klart signal om, at vi i Danmark har de nødvendige styrker og enheder til at beskytte vores samfund, og at vi gør det i fællesskab.
Et imponerende program for fællesskabet
"Os I Uniform" vil kunne tilbyde danskerne en række imponerende enheder og udstyr fra de forskellige aktører, som arbejder dagligt for Danmarks sikkerhed. Der vil være hele 5 enheder til søs, 2 enheder i luften og over 25 køretøjer på land. Derudover vil en række samarbejdspartnere deltage.
"Vi er mange, der passer på Danmark"
Arrangementet "Os I Uniform" understreger, at vi i Danmark ikke kun er afhængige af én enkelt aktør til at beskytte vores land. Det er et fællesskab af mange forskellige enheder og personer, der arbejder i tæt samarbejde for at sikre, at Danmark forbliver et trygt og stabilt land – i en tid, hvor verden omkring os bliver mere uforudsigelig.
Dette arrangement er en påmindelse om den styrke, vi har i fællesskab, og det vil være en unik mulighed for borgerne at møde de mennesker, der dagligt arbejder for vores sikkerhed.