Stort ferielejlighedsbyggeri på Mullerup havn opført dybt ulovligt

Stort ferielejlighedsbyggeri på Mullerup havn opført dybt ulovligt

Stort ferielejlighedsbyggeri på Mullerup havn opført dybt ulovligt

At Kalundborg kommune overtrådte loven, da de ikke vurderede virkningerne på miljøet (VVM) og udarbejdede en VVM rapport ifm. med politikernes tilladelse til opførelse af 62 ferielejligheder på Mullerup havn slås nu fast med syvtommersøm med Miljø og fødevareklagenævnets afgørelse.

Heri fremgår det meget tydeligt sort på hvidt af ”Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, at projekter, der på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet IKKE må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet EFTER en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet”.

Kommunen havde, da de traf afgørelse om, at projektet IKKE var miljøvurderingspligtigt hverken forholdt sig til eller vurderet manglende afklaring af håndtering af spildevand, undersøgelse af forekomst af bilag IV arter (truede dyrearter fx markfirben), om områdets klassificering som V1 kortlagt jordforurening kunne medføre påvirkning af miljøet herunder vandmiljøet (V1 viden om forekomst af forurening som kan være sundhedsskadelig) eller det, at projektet indeholdt kystsikring af byggeriet, et tiltag som ikke er tilladt jfv. gældende lokalplan.  

Af de fire forhold som ikke er vurderet af kommunen før der blev givet tilladelse til byggeriet må flere anses som alvorlige retslige mangler. I Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg afd. stiller vi os spørgsmålet, kan vores politikere ikke læse/forstå den ellers ret klare lovtekst - eller var tilladelse til byggeriet før det juridiske var på plads en helt bevidst handling?

Vores fælles natur blev igen taber.

Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg.

Del