Større politiaktion i Kalundborg

Hvad aktionen med de mange betjente går ud på er politiet tilbageholdende med at oplyse.

Større politiaktion i Kalundborg
Politiet var massivt til stede i Kalundborg lørdag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politiet har været til stede i Kalundborg lørdag eftermiddag med mange patruljevogne. Der har været en hændelse oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Flere patruljevogne, en hundepatrulje og en indsatsleder fra Midt- og Vestsjællands Politi hastede med fuld udrykning til Kalundborg midt på eftermiddagen lørdag.

De mange betjente var koncentreret omkring Kordigade og resten af midtbyen, men der blev også observeret patruljevogne flere steder på Klosterparkvej.

Flere personer blev stoppet og udspurgt af betjentene men fik efterfølgende lov til at fortsætte.

Hvad aktionen med de mange betjente går ud på er politiet tilbageholdende med at oplyse.

Til TV2 Øst bekræfter vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi, at der har været en hændelse i midtbyen i Kalundborg, men han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyser hvad den hændelse handler om.

Del