Stor reperation på vindmølle

De seks vindmøller på Asnæs er 130 meter høje når vingespidsen peger lige op i luften og de tre vinger er 100 meter i diameter.

Stor reperation på vindmølle
Den ene af de seks vindmøller på Asnæs er i øjeblikket taget ud af drift i forbindelse med en større reparation. Foto: Christian Lerche-Lerchenborg

Af Jens Nielsen

Den ene af de seks store vindmøller på Asnæs er i øjeblikket taget ud af drift i forbindelse med en stor reparation. Selve hovedlejet skal udskiftes.

Området omkring den ene af de seks store vindmøller på Asnæs er lige nu omdannet til en større byggeplads med skurvogne, flere store mobilkraner, firmabiler og en række af håndværkere.

Årsagen er, at vindmøllen skal have udskiftet sit hovedleje og det betyder at de tre møllevinger er løftet ned for kunne afmontere selve generatoren.

”Hovedlejet på vindmøllen er gået i stykker og skal skiftes. Lejet sidder for enden af vindmøllens 80 tons tunge generator og yderst sidder kransen med de tre vinger, den vejer alene godt 60 tons. Generatoren er løftet ned og kørt til Siemens i Brande på en blokvogn, her skal lejet skiftes og så kommer generatoren tilbage og det hele skal samles igen,” fortæller Christian Lerche-Lerchenborg, og fortsætter, ”Møllerne har kørt siden 2012 og det er første gang at vi har en hvor hovedlejet er gået i stykker.”

De seks vindmøller på Asnæs er 130 meter høje når vingespidsen peger lige op i luften og de tre vinger er 100 meter i diameter.

Del