Stor politiaktion - Person fløjet til Rigshospitalet

En person var anholdt og sad på vejen op ad den ene politibil, mens der blev arbejdet med en person i den tilkaldte ambulance.

Stor politiaktion - Person fløjet til Rigshospitalet
En person er fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopteren. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der har onsdag aften været en hændelse i Kalundborg hvor politiet har været massivt til stede. En person er fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopteren.

Politiet har været massivt til stede i Strandstræde med tre patruljevogne og to hundevogne onsdag aften.

Hvad der er sket har politiet endnu ikke meldt noget ud om, men rygter på steder taler om knivstikkeri, men det er altså kun rygter.

En person var anholdt og sad på vejen op ad den ene politibil, mens der blev arbejdet med en person i den tilkaldte ambulance.

Lægehelikopteren var tilkaldt til havneparken og efter behandling i ambulancen blev en person lagt ind i helikopteren og den satte kursen mod Rigshospitalet. Med i helikopteren var også en politimand. 

Strandstræde er spærret af mens politiet arbejder på stedet.

TV-Kalundborg følger sagen og melder ud når der er nyt

Del