Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Torsdag aften kort før kl. 18.30 stoppede en lokalbetjent en bil på Frederiksberg I Svebølle, som samme morgen var blevet efterlyst.
En kvinde anmeldte, at en mand hun kendte havde taget nøglerne og kørte i bilen uden tilladelse, og uden kørekort. Manden bag rattet, en 37-årig mand fra lokalområdet, blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Han var frakendt kørekortet og der var mistanke om, at han kørte narkokørsel, så han blev taget med til en blodprøve.
Bilen blev leveret tilbage til rette ejer, og den 37-årige han forvente et retsligt efterspil. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport fredag.