Stark er klar med tre raske dage
Stark på Nørre Alle i Kalundborg har været gennem en større renovering og ombygning. Nu fejrer de den nye butik med tre raske dage.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Stark har bygget om, renoveret og givet hele den store butik et løft. Det fejrer man nu sammen med kunder med tre raske dage.
Der er blevet udvidet afdelinger, der er flyttet rundt på varegrupper og hele butikken har fået et løft. Det er sket over en længere periode, og nu vil trælastdirektør Kristian Ulrich Møbius og butikschef Trine Raun gerne dele resultatet med kunderne.
Derfor byder de kunderne på tre dage med vilde tilbud og forplejning tre dage, nemlig tirsdag den 24., onsdag den 25. og torsdag den 26. februar.
"Vi synes, vi ville præsentere den nye butik for alle og forkæle kunderne lidt i forbindelse med den store ombygning, som har stået på et par måneder. Derfor har vi sendt et katalog og nogle flyers på gaden med gode tilbud", fortæller Kristian Ulrich Møbius.
Det betyder for eksempel, at der alle tre dage bydes på gratis morgenmad fra klokken 7 og gratis frokost mellem klokken 11 og 13 alle tre dage.
"Vi har også halv pris på en lang række beklædning, og så har vores leverandører været på pletten med nogle vilde tilbud," siger Trine Raun.