Video: Sommerhusområde tæt på oversvømmelse
De store vandmængder kan i værste fald oversvømme et større sommerhusområde. Derfor blev der også ringet til Kalundborg Kommune som stillede med flere mand og en rendegraver for at få sat en stopper for vandgennemstrømningen.
Af Jens Nielsen
Et større sommerhusområde ved Bjerge Sydstrand var tæt på at blive oversvømmet i forbindelse med stormen Pia, på grund af et stigbord som ikke kan holde tæt.
En række frustrerede sommerhusejere var fredag formiddag samlet ved det gamle stigborg (et bygværk til regulering af vandgennemstrømning) ved Sukkerkanalen på Bjerge Sydstrand.
Vandet løber normalt ud gennem sukkerkanalen til Storebælt men når det bliver højvande som i dag fredag, så løber vandet den anden vej og ind i sukkerkanalen.
Derfor bliver der sat nogle planker/plader ned i stigbordet som skal stoppe vandet, men på grund af alder, stigbordet er fra 1943, og ifølge sommerhusejerne, manglende vedligeholdelse, så fosser vandet stadigvæk gennem stigbordet og vandet løber også ved siden af.
De store vandmængder kan i værste fald oversvømme et større sommerhusområde. Derfor blev der også ringet til Kalundborg Kommune som stillede med flere mand og en rendegraver for at få sat en stopper for vandgennemstrømningen.
Højvandet er nu heldigvis på retur og sommerhusejerne slipper med skrækken denne gang. Nu håber de blot, at Kalundborg Kommune får udbedret skaderne inden der igen bliver forhøjet vandstand.