Smider, hvad de har i hænderne for at redde liv

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

TrygFonden har i mange år haft en hjerteløberordning i hele landet, og de ordning redder liv - ikke mindst der, hvor det tager længere tid for ambulancen at nå frem. Trine Nystrup, Michael Grandsøe og Kjeld Christensen er alle tre hjerteløbere i Kalundborg og har været det i mange år efterhånden.

Hjerteløberordningen er et supplement til kerneopgaven i regionernes akutberedskab i forbindelse med hjertestop uden for hospital. Det øger chancen for hurtig hjertelungeredning og stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer, og chancen for at overleve et hjertestop er væsentligt større.

Formålet med Hjerteløberordningen er altså at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop, der er uden for hospital, for hurtigst muligt at igangsætte eller overtage hjertelungeredning og starte behandling med en hjertestarter, da det redder liv. Trine Nystrup, Michael Grandsøe og Kjeld Christensen er alle tre hjerteløbere og føler, at de gør en forskel.

Ville være ambulanceredder

Trine Nystrup er 38 år og har været hjerteløber de sidste 8 år. Hun har været kaldt ud som hjerteløber omkring 15-20 gange.

“Egentlig ville jeg gerne være ambulanceredder i sin tid, men droppede det og blev i stedet lærer. Jeg har dog leget med tanken efterfølgende, men har så droppet det igen. Men som hjerteløber føler jeg, at jeg gøre en forskel,” fortæller Trine Nystrup, og fortsætter: “Jeg ville dog ønske, at man i dag fik lige så meget info i form af kurser osv., som vi gjorde, da jeg begyndte, dengang det hed Danmark Redder Liv. I dag bliver der kaldt endnu flere ud til et hjertestop, og det er selvfølgelig rigtig godt, at der kommer nok, og det ville være frygteligt, hvis der ikke kom nogen, men nogle gange er vi næsten også for mange. Forstået sådan, at der indimellem er nogle, der ikke er klædt på til situationen. I dag kan alle melde sig på en app, og det er selvfølgelig smart, men nogle er slet ikke forberedte, fordi de ingen kurser m.m. får. Og det er klart bedre at gøre noget, end slet ikke at gøre noget, men det er jo endnu bedre, hvis folk er forberedte og ved, hvad de skal gøre.”

“Men rigtig mange kan være hjerteløbere, og der er heller ikke noget pres. Jeg har sagt nej, fordi jeg ikke kunne. Fordelen ved ordningen er, at der altid er 20, der får beskeden om et hjertestop. Før den nye ordning, vidste man ikke, om der kom nogle, hvis man ikke selv kunne. I dag kalder de flere af de hjerteløbere, som er i området, ud. Skulle man optimere app’en, skulle man synliggøre dem, der siger ja til at tage ud altså, hvor de er på et kort ligesom man ser det på fx Snapchat, så kunne man hurtigt vurdere, om man skulle fortsætte eller ikke, hvis der allerede er ti derude, og man egentlig så bare går i vejen,” siger Trine Nystrup.

Jeg vil jo også gerne, at der kommer nogen og hjælper mig

Michael Grandsøe på 65 år er også hjerteløber, og har været med fra begyndelsen. Han er også det, man kalder hjerteassistent, idet han underviser i førstehjælp på sit job, og derfor bliver betragtet som en fagperson. Han har været kaldt ud til omkring 25 alarmer.

“Jeg blev egentlig hjerteløber, fordi jeg underviser i førstehjælp, og så gav det meget god mening. Men det var da også lidt egoistisk, da jeg gerne vil have, at der kommer nogen og hjælper mig, hvis jeg dratter om en dag, og så må jeg jo også gøre en indsats selv. Derudover er det jo svært at finde nogle gode argumenter for, hvorfor man ikke skulle være hjerteløber,” siger han med et smil.

Michael Grandsøe fortæller, at det foregår ved, at en alarm går, når en person har fået hjertestop. De tyve nærmeste hjerteløbere bliver tilkaldt, og de otte hurtigste der svarer, får besked på, om de skal løbe efter hjertestarter eller skal løbe mod adressen, hvor det er sket.  

“Jeg har to app’s, jeg kører efter, fordi jeg også er hjerteassistent, og har derfor også min egen hjertestarter. Men jeg har da også sagt nej et par gange af forskellige årsager, og det har jeg det okay med. Sådan er det indimellem, og man ved jo, at der er andre, der kommer. Men siger selvfølgelig oftest ja. Hvis der er ankommet to ambulancer, er der styr på det, og så smutter man igen, når man lige har hørt ad, om man kan gøre noget. Men vi kommer ofte før ambulancen. Det længste jeg har givet hjertemassage er 18 min., hvor de første ti var sammen med min hustru Dorthe, der også er hjerteløber.”

Det er både yngre og ældre, der er hjerteløbere, og det er alle typer mennesker.

"Det vigtige for mig er, at jeg føler, at jeg gør en forskel. Når jeg underviser i førstehjælp, snakker jeg også altid om hjerteløberne, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at alle mennesker ved, hvad det går ud på, så man også ved, hvad man går ind til. Men mange – også de unge, vil gerne være hjerteløbere, og det er jo rigtig godt at se,” fortæller Michael Grandsøe.

Har været hjerteløber i mere end to årtier

71-årig Kjeld Christensen har også været hjerteløber siden 2017, hvor hjerteløberordningen begyndte, og dengang hed Danmark Redder Liv. Men han har faktisk været kaldt ud allermest de sidste tre måneder, hvor der har været alarm fem gange.

“Jeg har altid gerne ville hjælpe andre. Jeg er også organdonor og giver blod af samme årsag. Det ligger i mine gener, og jeg er overbevist om, at vi gør en forskel. Der er mange måder at gøre en forskel på. Man kan yde førstehjælp, men det er også vigtigt, at der er nogen for de pårørende på stedet,” siger han, og fortsætter: “Jeg opfordrer klart folk til at blive hjerteløber. Alle kan blive hjerteløber, også selv om at man er oppe i årene, bare man er frisk. Man kan hente en hjertestarter, og sætte den i gang, den fortæller jo, hvad man skal gøre, så det skal man ikke være nervøs for.”

Også Kjeld Christensen har måtte sige nej i nogle tilfælde, og han er heller ikke plaget af dårlig samvittighed: “Jeg har sagt nej et par enkelte gange, men siger selvfølgelig ja i de fleste tilfælde, og ofte kommer vi jo også før fagfolkene, men jeg må sige, at de meget hurtige.”

 Alle tre fortsætter umiddelbart som hjerteløbere sammen med de mange andre hjerteløbere, der hver dag gør en forskel.

Fakta

Hjerteløberordningen bliver aktiveret i gennemsnit 10 gange om dagen (3.600 gange i 2024). Der bliver i alt (i gennemsnit) sendt alarmer ud til ca. 150 hjerteløbere om dagen, og det er i gennemsnit halvdelen af alarmerne, der bliver accepteret. Der er altså ca. 75 hjerteløbere, som hver dag året rundt smider, hvad de har i hænderne for at redde et andet menneskes liv – både dag og nat.

Ved 6 ud af 10 hjertestop ankommer mindst én hjerteløber for at påbegynde den livreddende førstehjælp eller overtage den fra pårørende, inden det professionelle beredskab når frem. I de tilfælde, hvor der ankommer flere hjerteløbere til et hjertestop, kan nogle af dem også tage sig af de pårørende og være en stor støtte for dem.

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning