Smag på Brugsen - igen

”Vi vil fremover lave ’Smag på Butikken’ to gange om året, en sommer og en vinter for på den måde at sætte fokus på den gode oplevelse"

Smag på Brugsen - igen
Uddeler Nicolaj B. Sørensen, SuperBrugsen i Ubby, er sammen med alt personalet og bestyrelsen, klar til at give kunderne en ekstra oplevelse nu på fredag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

SuperBrugsen i Ubby inviterer, efter sidste års succes, endnu engang til ’Smag på butikken’ fredag d. 7. juni hvor personalet er klar til at forkæle kunderne med masser af smagsprøver.

Uddeler Nicolaj B. Sørensen, SuperBrugsen i Ubby, er sammen med alt personalet og bestyrelsen, klar til at give kunderne en ekstra oplevelse nu på fredag d. 9. juni hvor der inviteres til ’Smag på Butikken’ i tidsrummet mellem kl. 15.30 – 17.30.”Vi gentager succesen fra sidste efterår og fylder butikken med en masse smagsstande med ekstra fokus på den gode mad og så laver vi også en bonkonkurrence hvor der er fine præmier,” fortæller Nicolaj B. Sørensen.

Der vil være smagsstande fra bl.a. vinafdelingen, delikatessen server smagsprøver på godt kød og Hvidebækpølser og i det hele taget vil der være ekstra fokus på egne produkter.

”Vi vil fremover lave ’Smag på Butikken’ to gange om året, en sommer og en vinter for på den måde at sætte fokus på den gode oplevelse,” fortæller Nicolaj B. Sørensen

Del