Hus med en broget fortid

Af journalist Sonja Husted Rasmussen  sonjahustedrasmussen@gmail.com

Det hele begyndte med et tilfældigt møde. Palle Bruun Olsen, kender af såvel kunst, lokalhistorie som arkitektur, kom en dag gående gennem passagen ved Slagter Jacobs forretning.

Her mødte han slagteren, ejendomsmægler Henrik Petersson og Sophus, arkitektstuderende og ansat som studentermedhjælper i Kalundborg Kommune.

Palle stoppede op og spurgte, hvad de mon havde gang i, og de fortalte, at de snakkede om den planlagte renovering af passagen. Her havde den lokalhistorisk kyndige Palle Bruun Olsen et godt råd: Kig nærmere på asfalten for jeg tror, den originale brostensbelægning ligger under asfaltlaget.

Efter hans mening ville det give gårdrummet karakter, hvis den oprindelige belægning kom op i lyset igen. Sådan blev det, og passagen, slippen, fremstår i dag flot renoveret. Asfalten er skrællet væk, og fodgængerne færdes på den samme belægning som fortidens kalundborgensere betrådte, dog er der anlagt en fodgængervenlig gangsti.

Slagter Jacob ytrede ønske om at få noget at vide om historien bag den ejendom, hvor han siden 2002 med succes har drevet sin slagterforretning. Forskning på jomfruelig grund Palle Bruun Olsen gik i gang med at forske i husets historie, og der ventede ham et par overraskelser, både af lokalhistorisk og af personlig art.

Det viste sig, at ejendommen Kordilgade 10 er betydeligt ældre, end det fremgår af Kalundborgs Historie, registranten over Byens Huse. Her står der, at ejendommen stammer fra 1851, men dens historie kan
følges tilbage til midten af 1600-tallet, fandt Palle ud af.

For ham har det været af dykke ned i jomfrueligt stof, der ikke tidligere har været undersøgt, og han har gjort brug af kildemateriale, han aldrig tidligere har anvendt, en spændende opgave, bedømmer han.

Mens Kalundborg Byhistorie går mere op i selve bygningen, synes Palle Bruun Olsen, anvendelsen er mere interessant, og han har udarbejdet en liste over samtlige ejere siden 1645. Slagtermester Jacob Nielsen har nu fået en oversigt over det, Palle har fundet ud af om alle ejendommens funktioner gennem årene.

Tilladelse til handel

Opførelsen af ejendommen midt i 1600-tallet har en logisk forklaring. Indtil 1649 havde Kalundborgs købstadsprivilegier kun været gældende for Højbyen, hvor byens velstand derfor var koncentreret, men i 1649 blev Nederbyen også omfattet af købstadsprivilegierne, og velstanden rykkede fra Højbyen til især Kordilgade, hvor der var god plads til, at byens købmænd kunne opføre nye store købmandsgårde.

Kordilgade 10 var frem til slutningen af 1600-tallet opdelt i 2 matrikler, og ejendommen har gennem årene rummet ufatteligt meget lige fra købmandsforretninger, smedevirksomheder, højskolehjem, butikker med
gardiner, frugt og grønt og siden 1927 har slagtermestre haft deres forretninger der.

Det første apotek
Et nedslag i husets historie viser, at i Kordilgade 10 lå Kalundborgs første apotek. Palle Bruun Olsen er dykket ned i et jubilæumsskrift, da apoteket fyldte 300 år, og der er apotekerdelen i Kordilgade 10 beskrevet. Han ved ikke, om betegnelsen apotek blev anvendt allerede dengang, men huset blev i hvert fald købt af apoteker Friderich Gierulf i 1685.

Hertil knytter sig en særlig historie, for apotekerne var skattefritaget, da det ansås for at være et samfundsnyttigt virke. Det betød, at der ofte var tilknyttet en stor vinhandel til apoteket, for salg af vin var også skattefrit.

 

Slippen hos Slagter Jakob blev tidligere i år renoveret. Foto: Charlotte Koefoed

Under svenskekrigene 1658-60 blev Kalundborg Slot revet ned, og kalundborgenserne kunne fra slotspladsen i Højbyen forsyne sig med munkesten til deres nye huse. Genbrug af byggemateriale er der også bevis for ved Kordilgade 10.

Under renoveringen af passagen dukkede en munkesten op formentlig hentet fra slotspladsen, der i et par hundrede år lå hen som et stenbrud.

Skatteunddrager og majestætsfornærmer 
Særlig interesse for husets historie fik Palle Bruun Olsen, da han opdagede, at en af hans forfædre havde ejet huset, boet der og vandret over de brosten, der nu er blotlagt, og han var oven i købet en rebel.

David Christensen, hed han, og han var Palle Bruun Olsens 7 x tipoldefar. Han ejede ejendommen fra 1656-1685.
- Jeg ved ikke så meget om ham, men jeg ved to ting, fortæller Palle. Da David Christensen slog sig ned i Kalundborg i 1656 mente han ikke, han skulle betale skat i det første år, efter at han havde etableret sig.
Sagen faldt sammen med, at Kalundborgs borgmester Peter Trælund i starten af 1660’erne søgte foretræde for kongen for at søge om skattefritagelse for Kalundborg, der var blevet skammeligt udplyndret af svenskerne.

Med sig til besøget hos kongen havde borgmesteren David Christensen, og i den forbindelse kom Christensen med nogle udtalelser, der blev opfattet som majestætsfornærmende. Borgmesteren glattede
ud, og der kom ikke mere ud af den sag. Hvad han egentlig havde sagt, skjuler sig bag glemslens slør. Tilbage står, konstaterer Palle, at han blandt sine forfædre har en skatteunddrager og en majestætsfornærmer. Hvad der siden hændte for David Christensen ved han ikke, for som han
siger, så langt tilbage i tiden flyder arkivalierne ikke særlig rigt. Han døde i 1685.

2027 jubilæernes år
I 2027 bliver der noget at fejre. Da har der været slagtere i Kordilgade 10 i 100 år. Det var fra 1827-35 slagtermestrene Julius og Wilhelm Nielsen, 1935-57 slagtermester Aage Nielsen, 1957-70 Børge Rasmussen. I 1971 kom Jacobs far slagtermester Erik Nielsen til, og i 2002 tog slagtermester
Jacob Nielsen over og kan dermed fejre 25 års jubilæum næste år. Jo, der er god grund til at kalde ejendommen Kordilgade 10 for Slagtergården.