Skolemad løser ikke alt – men tidlig indsats gør en forskel

Skolemad løser ikke alt – men tidlig indsats gør en forskel

Diskussionen om skolemad har kørt i årevis – i forsøgsordninger med egenbetaling og som en del af større skolepakker. Det er ikke nyt, og det er ikke en nem diskussion.

Men lad os slå én ting fast: Det er ikke kommunens opgave at ”lege mor” eller tage ansvaret fra familierne. Forældrene har ansvaret for deres børns ernæring – og det klarer langt de fleste heldigvis uden problemer.

Men når fagpersoner i skolen ser børn, der ikke får den nødvendige ernæring over længere tid, så har vi som kommune et ansvar. Ikke ved at indføre gratis skolemad og fratage forældreansvaret – for intet er gratis, og hver gang vi bruger penge ét sted, skal de tages et andet – men ved at gribe ind, når der er tegn på svigt.

Det handler ikke om en glemt madpakke en tirsdag. Det handler om længerevarende omsorgssvigt. Og når det sker, skal fagpersonalet underrette, som loven foreskriver. For ernæring er sjældent det eneste problem i de familier – og vi skal sikre, at de får den nødvendige hjælp.

Allerede i 2018 kom daværende socialminister Mai Mercado (K) med et udspil om tidlig indsats. Og det gælder stadig: Vi skal gribe de børn, der risikerer at blive tabt – og støtte de familier, der har det svært. Ikke ved at overtage deres ansvar, men ved at hjælpe dem til selv at tage det.

Nogle vil sige, at det er dyrt. At vi ikke har råd.

Men jeg spørger: Har vi råd til at lade være?

Et svigtet barn bliver alt for ofte en udfordret voksen. En voksen, der kan få svært ved at klare sig selv – og som i mange tilfælde har brug for livslang hjælp. Det er både menneskeligt og økonomisk langt dyrere end et måltid i skolen.

Vi skal tage ansvar. Ikke for madpakken – men for de børn, der er ved at miste fodfæstet.

Jane Christensen, Konservativ kandidat til kommunalvalg 2025 i Kalundborg.