Skolelederes faglige ledelse styrkes på 17 folkeskoler
Kalundborg Kommune og Professionshøjskolen Absalon har gennemført et treårigt udviklingsforløb med fokus på praksisnær faglig ledelse i folkeskolen.
Faglig ledelse gør en forskel. Det bekræfter en ny evalueringsrapport fra Professionshøjskolen Absalon.
Kalundborg Kommune og Professionshøjskolen Absalon har gennemført et treårigt udviklingsforløb med fokus på praksisnær faglig ledelse i folkeskolen. Resultaterne taler ind i tendensen med frisættelse af folkeskolen.
Faglig ledelse gør en forskel. Det bekræfter en ny evalueringsrapport fra Professionshøjskolen Absalon. I projektet "Praksisnær udvikling af faglig ledelse med henblik på øget læringsudbytte for elever", der er støttet med godt 3,3 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation, har Absalons konsulenter gennem en treårig periode fra 2021 til 2024 arbejdet målrettet på at styrke skoleledernes praksisnære faglige ledelse. Det skriver Professionshøjskolen Absalon i en pressemeddelelse.
Evalueringen konkluderer, at projektet har haft en positiv effekt på skoleledernes faglige ledelse på flere folkeskoler i Kalundborg Kommune. Samtidig er elevernes gennemsnitlige standpunkt efter 9. klasse i projektperioden steget relativt til landsgennemsnittet – en positiv udvikling, der dog ikke entydigt kan tilskrives projektets indsatsområder.
Behov for bedre faglige resultater
Forud for projektet var der enighed i Kalundborg Kommune om behovet for bedre faglige resultater i kommunens folkeskoler. Der er derfor tilfredshed både med elevernes fremgang på faglige resultater og med de indsatsområder, som de enkelte skoler har arbejdet med.
”Forløbet omkring faglig ledelse har taget udgangspunkt i de prioriteringer, som den enkelte skoleleder har udpeget. Det giver motivation og relevans,” siger Kevin Meier, der er skoleleder på Sigrid Undset Skolen.
Hos Kalundborg Kommune understreger Michael Gravesen, direktør for Børne-, Skole- og Familieområdet, at faglig ledelse, frisættelse og faglig kvalitet i en længere årrække har været en fælles forpligtigelse på børne- og ungeområdet.
Behov for at understøtte skolelederne
Der er international evidens for, at skoleledelse har betydning for elevers faglige resultater. Samtidig viser nationale undersøgelser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at skoleledere generelt kan mangle kompetencer til at kunne varetage den faglige sparring med personalet.
Ifølge Lonni Hall, lektor, ph.d. i Center for Ledelse og Organisering, Absalon og projektleder på projektet, så er man lykkes med ambitionen om at styrke den faglige ledelse, fordi man har taget afsæt i den enkelte skoles udfordringer:
“Skolelederne har ikke haft brug for at få at vide, hvad de skal gøre, men derimod brug for sparring, når noget driller – i kontekst af deres egen skole. Med respekt for skoleledernes prioriteringer har vi i en tæt proces løbende kunne understøtte dem i deres opgaveløsning,” forklarer Lonni Hall.
Skolernes arbejde med faglig ledelse har taget forskellige former. Nogle har styrket klassekonferencer, mens andre har haft succes med øget observation og feedback. Dette afspejler frisættelsesdagsordenen på folkeskoleområdet, hvor større frihed skal give ledere og medarbejdere mere fagligt råderum. Målet er en mere varieret og motiverende skoledag, der styrker elevernes faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel.
“Vi ser, at skolelederne har arbejdet med den faglige ledelse på forskellige måder. Det fortæller os, at hvis vi vil tage praksis alvorligt, så må vi rumme den mangfoldighed, der er på folkeskolerne. For det er det, der er behov for,” understreger Lonni Hall.
Forandring kræver mod og tillid
Efter tre år er det tydeligt, at samarbejdet mellem ledere og personale fremstår endnu stærkere. I evalueringen af projektet fremgår det, at skolelederne har fået skabt bedre rum til at udvikle og implementere direkte faglig ledelse på deres skoler.
"Vi er glade for at kunne se en positiv udvikling. Evalueringen viser, at skolerne har haft glæde af indsatsen, og den tilgang ser lovende ud, når det kommer til at skabe målbare forbedringer. Det kræver naturligvis mod af en kommunes forvaltning at give skolerne frihed, som det er gjort i Kalundborg Kommune. Men med dette projekt er det tydeligt, at tillid har skabt positiv forandring," siger Sami Boutaiba, direktør for Pædagogik og Ledelse, Absalon.
I tilknytning til frisættelsen og øget lokalt handlerum til blandt andre skoleledere og lærere, har Kalundborg Kommune igennem en længere årrække foretaget en omlægning af den kommunale fagforvaltning til en såkaldt efterspørgselsorienteret fagforvaltning, som understøtter de lokale indsatser og lokale prioriteringer, står der I pressemeddelelsen.
