Skoleklasse hjalp med tøndeslagning på plejecenter

Der var både Find Holger, fodboldspiller, hooligan og among us figurer blandt de flotte kostumer.

Skoleklasse hjalp med tøndeslagning på plejecenter
Privatfoto

Af Jens Nielsen

I denne uge er der blevet slået katten af tønden på Jernholtparken i Kalundborg. Beboerne fik hjælp fra 4. klasse på Tømmerup skole.

Fastelavn er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Derfor var beboerne og dagcenterbrugerne på Plejecenter Jernholtparken i denne uge inviteret til fastelavnsfest hvor der blev slået katten af tønden. Det er i øvrigt 2. år i træk, at Tømmerup Skole hjælper med at få slået tønden ned på Jernholtparken.

Der var både Find Holger, fodboldspiller, hooligan og among us figurer blandt de flotte kostumer.

”Det tog sin tid, at få bugt med tønden, den var robust og selvom flere brædder blev slået af, faldt bunden ikke ned, før det til sidst lykkes Henry med et perfekt slag, og med hjælp fra heppekor, der sang kan Henry kan Henry kan Henry slå tønden ned, måtte den overgiv sig, og det var slikposer, chips og appelsiner til alle, efter at Inger fik slået det sidste pind af rebet, kunne man pynte sin egen fastelavnsbolle, og børnene pyntede de fastelavnsboller dagcenterbrugerne skulle spise til eftermiddagskaffen,” fortæller Tina Egekjær fra Jernholtparken.

Del