Skal frisættelse og faglig ledelse gøre en forskel, kræver det særlige ledere

gitte@tv-kalundborg.dk 

Professionshøjskolen Absalon har netop offentliggjort en rapport, der belyser Kalundborg Kommunes erfaringer med frisættelse, faglig ledelse og fornyelse af forvaltningsopgaven med såkaldt efterspørgselsbaseret forvaltning på børn- og ungeområdet.

Rapporten fokuserer særligt på folkeskoleområdet, hvor kommunen gennem flere år har arbejdet med en styringsform, der bryder med traditionel kommunal ”udbudsorienteret” topstyring. Det skriver Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse tirsdag.

Faglig ledelse kræver mod

Rapporten fremhæver, at lederrollen i Kalundborg adskiller sig markant fra kommuner med mere traditionel centraliseret styring. Skolelederne beskriver lederrollen som både meningsfuld og krævende. Fra interview med skoleledere fremgår det, at man som skoleleder i Kalundborg skal synes, at det er motiverende at tage ansvaret for den enkelte folkeskoles udvikling.

Derfor er der i skolelederkredsen en bevidsthed om, at det kræver noget ekstra og særligt at være leder på børn- og ungeområdet i Kalundborg Kommune. I rapporten kan man fx se ledere citeret for, at arbejdsglæden er ”tusind gange større end tidligere”.

På folkeskolerne er der anerkendelse af, at frisættelsen har styrket den faglige ledelse og skabt større engagement blandt skolernes personale. Samtidig understreges det i rapporten, at forandringen kræver både en kulturændring, stærke relationer og fælles tillid blandt medarbejdergrupperne og ledelserne i snakken om, hvad der med fordel kan efterspørges. Det kan være vanskeligt at bringe viden i spil, hvis der ikke efterspørges viden. 

Mere ledelse og mindre styring

Med frisættelsen kan der opstå forskelle på tværs af de enkelte folkeskoler. I Kalundborg Kommune er der derfor et forpligtende ledelsesfællesskab på tværs af folkeskolerne - samtidig er der plads til mere lokal ledelse på hver enkelt folkeskole. I stedet for indsatser besluttet på Rådhuset tager de enkelte skoleledere og fagprofessionelle selv beslutning om lokalt tilpassede indsatser og efterspørger konkret støtte fra fagforvaltningen. Der vil stadig være fælles mål og ambitioner for alle folkeskolerne i Kalundborg Kommune, derfor er fagforvaltningens rolle understøttende frem for styrende. Den øvelse kræver en tydelighed for både fagkonsulenter i forvaltningen samt lærere og ledere på folkeskolerne om målene og muligheden for støtte. Således står der i pressemeddelelsen.

Kvalitet og fælles retning

Rapporten peger også på, at Kalundborg Kommunes DNA spiller en vigtig rolle. Der er tydelige ambitioner om fortsat udvikling af kvaliteten i kommunens folkeskoler og dagtilbud. Det omfatter bl.a. ansvarlighed og lokalt tilpassede handlinger frem for standardiserede løsninger. Skolelederne kan opleve udfordringer på tværs af den kommunale organisation mellem de forvaltninger og enheder, som arbejder med frisættelse, og dem som ikke gør.

På børn- og ungeområdet er der klar forventning om mindre bureaukrati og mere handlekraft, så ledere og medarbejdere kan fokusere på kerneopgaven. Selvom der er en ledelsesmæssig oplevelse af mere kvalitet med lokalt tilpassede læringsmiljøer, er der foreløbigt dog ikke noget, som tyder på, at der kan rummes flere udfordrede elever i almenområdet med frisættelsen.

Kalundborg Kommunes erfaringer viser imidlertid i praksis, hvordan frisættelse og faglig ledelse kan realiseres som del af fremtidens velfærd, står der til slut i pressemeddelelsen.