Sigtet for vanvidskørsel på Røsnæsvej

1085 køretøjer blev målt på strækningen. I alt kørte 46 biler for stærkt og især en bilist gav politiet ekstra opmærksomhed.

Sigtet for vanvidskørsel på Røsnæsvej

Af Jens Nielsen

En bilist står til ubetinget frakendelse af sit kørekort og konfiskation af køretøjet efter vanvidskørsel på Røsnæsvej torsdag eftermiddag.

Midt- og Vestsjællands Politi havde opstillet sit måleudstyr til hastighedsmåling på Røsnæsvej torsdag eftermiddag. 1085 køretøjer blev målt på strækningen. I alt kørte 46 biler for stærkt og især en bilist gav politiet ekstra opmærksomhed.

Bilisten blev målt til at køre med 131 km/t hvor man max må køre 60. Det er vanvidskørsel og vedkommende står til ubetinget frakendelse af kørekortet, oplyser politiet.

Vanvidskørsel kan føre til ubetinget frakendelse af førerretten i mindst tre år og konfiskation af køretøjet.

Del