Samler hele lokalområdet til sommerfest

Der bliver feststemning på pladsen foran Brugsen Raklev nu på fredag mellem kl. 16 og 19 hvor alle interesserede er velkomne.

Samler hele lokalområdet til sommerfest
Brugsuddeler i Brugsen Raklev, Johann Bülow, samler hele lokalsamfundet i Raklev til sommerfest på fredag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Brugsen Raklev inviterer til et stort sommerfestarrangement nu på fredag d. 21. juni hvor en lang række af samarbejdspartnere støtter op.

Der bliver feststemning på pladsen foran Brugsen Raklev nu på fredag mellem kl. 16 og 19 hvor alle interesserede er velkomne.

Det er brugsuddeler Johann Bülow der har sammensat dagens program som byder på både smagsprøver, grillmenu, levende musik og alt sammen i samarbejde med en række af samarbejdspartnere i lokalsamfundet i Raklev.

”Vi regner med at der kommer mange til vores sommerfest, interessen har på forhånd været stor. Arrangementet laver vi i samarbejde med Raklev Kirke, Raklev og Omegns Lokalråd, RGI Støtteforening, vores butiksudvalg, lokalarkivet i Raklev, OK benzin kommer forbi med nogle fodbolde, der vil være livemusik med Cross Roads, HYP kommer forbi med et par heste for at skabe en hyggelig stemning for børnene og så vil der være vinsmagning med nogle rigtigt gode vine og vi byder også på årets sommerdrink ’Raklevfælleskabsdrink’ som er portvin, sprite og chili, den er god,” fortæller Johann Bülow.

Til de kunder og gæster som ikke har sikret sig en spisebillet til grillmenuen vil der være mulighed for at købe en kæmpe langelænderpølse med briochepølsebrød til en skarp pris.

I forbindelse med sommerfesten ved Brugsen Raklev bliver der også mulighed for at sige tillykke til Jan Larsen som har 40-års jubilæum.

40-års jubilæum: ”Nærheden med kunderne betyder meget”

Del