Sæsonens største krydstogtskib anløb Kalundborg mandag morgen
Artanias rute er en 9-dages tur rundt i Skandinavien. Kalundborg er tredje stop på ruten efter afgang fra Bremerhaven den 7. august.
Af Jens Nielsen
Mandag morgen anløb krydstogtskibet M/S Artania Kalundborg Havn med 1200 krydstogtgæster ombord.
Klokken mandag morgen anløb M/S Artania til kaj 6 i Kalundborg Havn. Sæsonens største krydstogtanløb.
Ombord er 1200 passagerer, de fleste tyskere i senior segmentet. Halvdelen af passagererne skal opleve Kalundborg og nyde det gode sommervejr; enten på egen hånd eller som en del af en guidet tur, oplyser Kalundborg Havn.
Artanias rute er en 9-dages tur rundt i Skandinavien. Kalundborg er tredje stop på ruten efter afgang fra Bremerhaven den 7. august.
M/S Artania er bygget i 1984, sejler under Bahamas flag, og er chartret af det tyske rejseselskab Phoenix Reisen. Krydstogtskibet er 231 meter langt og 32 meter bredt.
Artania har tidligere besøgt Kalundborg Havn i 2006, dengang under navnet Artemis.
M/S Artania afsejler Kalundborg mandag kl. 18.