Video: Så er byfesten i gang - og programmet er stort

”Jeg vil rose Vores Kalundborg og alle spisestederne. Man kan tydeligt mærke at der arbejdes sammen om at skabe en god byfest," sagde borgmester Martin Damm.

Video: Så er byfesten i gang - og programmet er stort
På Solskinspladsen blev der gjort holdt og Borgmester Martin Damm åbnede officielt Byfesten 2024. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Torsdag formiddag blev dette års byfest officielt skudt i gang, det betyder fest i gaden i tre dage med masser af aktiviteter for hele familien.

I uge 30 er der byfest i Kalundborg, sådan har det været i mange år og sådan er det selvfølgelig også i år. Selv om der har været enkelte arrangementer både tirsdag og onsdag så blev byfesten officielt skudt i gang torsdag formiddag. 

Med de velspillende musikere fra Jumpin’ Jacks i front, sammen med medlemmer fra Kalundborg Amatørteater, borgmesteren, repræsentanter fra Vores Kalundborg og en skare af borgere, bevægede byfestoptoget sig gennem Kordilgade torsdag formiddag, startende fra Øen.

På Solskinspladsen blev der gjort holdt og Borgmester Martin Damm åbnede officielt Byfesten 2024.

”Jeg vil rose Vores Kalundborg og alle spisestederne. Man kan tydeligt mærke at der arbejdes sammen om at skabe en god byfest, og der er mange små fester i festen, og når alle gør noget, så bliver det bare et brag af en fest, og selv denne sommer bliver det fint vejr,” sagde Martin Damm bl.a. i sin åbningstale.

Byfest i Kalundborg Havnepark

Louisa Løcke Hansen fra Havnegrillen i Kalundborg Havnepark startede sidste år en afdeling af byfesten i gang i havneparken, det blev så stor en succes så det gør hun igen i år, endda i fire dage.

Byfesten i havneparken starter torsdag med et børneloppemarked, der bydes på underholdning for de mindste og inden sengetid er der børnediskotek. Fredag og lørdag vil der være musik for det mere voksne publikum og søndag slutter byfesten så med et klovneløb hvor der inden start er mulighed for at få gratis kaffe og morgenbrød.

Se hele byfest-programmet - klik her

Del