Royal Run: Tjen penge til klubkassen som frivillig

Kalundborg Kommune rækker nu ud til foreningerne om hjælp i forbindelse med Royal Run. Der er gode penge at tjene til klubkassen.

Royal Run: Tjen penge til klubkassen som frivillig
Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune mangler en række frivillige som kan hjælpe til i forbindelse med afviklingen af Royal Run. Der er gode penge at tjene til klubkassen.

Når Royal Run afvikles i Kalundborg 2. pinsedag, den 20. maj, vil op mod 25.000 mennesker besøge Kalundborg. Dels de 10.000 deltagere som har sikret sig en billet og dels rigtigt mange tilskuere som vil følge arrangementet.

Med så mange mennesker i Kalundborg, har Kalundborg Kommune behov for omkring 40 personer til at holde styr på parkeringszonerne og rækker derfor ud til kommunens mange foreninger om hjælp og tilbyder derfor at foreningerne kan tjene 500 kr. pr. frivillig, der melder sig til opgaven.

Opgaven:

Det skal være voksne personer, der kan skabe overblik ift. trafik, parkering og orientering i trafiksituationer.

  1. Hver frivillig bliver tilbudt 500 kr. pr. frivillig, der går til foreningen.
  2. Der bliver stillet telt, borde og stole op på området, som de frivillige kan trække ind i tilfælde af høj sol eller regn.
  3. De frivillige får forplejning i form af frokost, frugt, kage, kaffe og kolde drikke.

Selve trafikreguleringen på vejen varetages af politi og hjemmeværnet.   

Der er tale om 4 parkeringszoner, hvor der skal 10 mand på hver i tidsrummet kl. 9-18.

  1. Møllebakken: 
    1. 4 personer: Styre ind- og udkørsel ved parkeringsplads og standse indkørsel når p-pladsen er fyldt eller trafikken står stille 
    2. 6 personer: Hjælpe med at pakke bilerne på pladserne. 
  2. Nørre-Alle: 
    1. 4 personer: Styre ind- og udkørsel ved parkeringsplads og standse indkørsel når p-pladsen er fyldt eller trafikken står stille  
    2. 6 personer: Hjælpe med at pakke bilerne på pladserne.  
  1. Elmegade: 
    1. 10 personer: Styre ind- og udkørsel ved parkeringsplads og standse indkørsel når p-pladsen er fyldt eller trafikken står stille 
  2. Bredgade: 
    1. 10 personer: Styre ind- og udkørsel ved parkeringsplads og standse indkørsel når p-pladsen er fyldt eller trafikken står stille 

Hvis det er noget for jeres forening, så skriv til Rikke Røge Forchhammer på rirf@kalundborg.dk senest mandag den 6. maj.

Del