Risengrød og nissehistorier på Kalundborg Museum
Mangler man lidt julehygge før juleaften, så kan man komme til risengrød og nissehistorier.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Mangler man en omgang julehygge før juleaften, så kan man komme til risengrød og nissehistorier på Kalundborg Museum.
Det sker lørdag den 13. december fra klokken 11 til 13.
Her byder Kalundborg Museum på en hyldest af nissen og byder samtidig på risengrød til alle.
Man begynder med at høre lidt om gårdnissen, som holder til ude i stalden. Hvem er han egentlig – ham med den røde hue?
Er han altid så flink og sød, som vi har fået at vide, siden vi var børn, og hvad er det nu det med nissen og gårdens dyr?
Så skal gæsterne selvfølgelig på loftet og stille en skål med risengrød til museets gårdnisse, så han ikke bliver vred.
Når nissen er formildnet, går man indenfor og kærner en smørklat, og når den er klar, spiser nylavet risengrød og drikker saftevand.
Med maven godt fuld af risengrød vil Herman Hansen fortælle et juleeventyr.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd. Billetten inkluderer risengrød og saftevand.
I det nye år kan man glæde til til en ny udstilling med med Lundbye-malerier, der åbner lørdag den 14. februar.