Rigsfællesskabet og Grønlands fremtid

Med stigende internationalt fokus på Arktis og Grønland – ikke mindst efter præsident Trumps opsigtsvækkende udmeldinger og de seneste grønlandske valg – har spørgsmålet om Rigsfællesskabets fremtid aldrig været vigtigere.

 Rigsfællesskabet og Grønlands fremtid
Aktuelt møde om Rigsfællesskabet og Grønlands fremtid i Ubby Forsamlingshus.

gitte@tv-kalundborg.dk 

Kalundborgs Konservative Vælgerforening inviterer alle interesserede til et meget aktuelt møde om Rigsfællesskabet og Grønlands fremtid med folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) i Ubby i Forsamlingshus.

Med stigende internationalt fokus på Arktis og Grønland – ikke mindst efter præsident Trumps opsigtsvækkende udmeldinger og de seneste grønlandske valg – har spørgsmålet om Rigsfællesskabets fremtid aldrig været vigtigere.

"Rasmus Jarlov vil i sit oplæg sætte fokus på, hvad Grønlands politiske udvikling betyder for forholdet mellem Danmark og Grønland, og hvilke konsekvenser en mulig selvstændighed kan få for Danmark som helhed," fortæller Ida Egede Herskind, der er formand for Konservative i Kalundborg.

Mulighed for at deltage i debat

"Hvordan beskytter vi både danske og grønlandske interesser i Arktis? Hvilken strategisk og økonomisk betydning har Grønland for rigsfællesskabet? Og hvordan sikrer vi, at båndene mellem rigets tre dele – Danmark, Grønland og Færøerne – forbliver stærke i en tid med voksende geopolitiske udfordringer?" står der i pressemeddelelsen fra Det Konservative Folkeparti i Kalundborg.

Efter oplægget bliver der rig lejlighed til at stille spørgsmål og deltage i en åben debat. Arrangementet foregår tirsdag den 14. maj kl. 16-18 i Ubby Forsamlingshus. Det er gratis, og Kalundborgs Konservative Vælgerforening byder på kaffe, kage og vand under mødet.

Man kan finde flere informationer om arrangementet på Konservatives Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/518304427998666

Del