Revisoren runder et skarpt hjørne

Peter blev fejret fra morgenstunden sammen med personalet fra BDO-kontoret i Kalundborg og resten af dagen holdes sammen med familien.

Revisoren runder et skarpt hjørne
Revisor Peter Westergaard kan i dag d. 17. april fejre 60-års fødselsdag. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Seniorpartner og registreret revisor i rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, Peter Westergaard Kalundborg, kan i dag onsdag d. 17. april fejre 60-års fødselsdag.

Peter Westergaard tog tilbage i 1984 hul på sin revisorkarriere og etablerede sin egen revisorvirksomhed i 1992 efter nogle år hos et revisionsfirma i København.

Peters hustru, Janne, kom med i firmaet i 1993 og siden er der rækken af medarbejdere blevet udvidet flere gange.

Efter en årrække at have været en del af Dansk Revision skiftede Peter Westergaard i efteråret 2018 til BDO, som er et af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder med specialafdelinger blandt andet inden for skat, moms, GDPR, cybersikkerhed, consulting, virksomhedshandel og offentlig revision, hvor han blev seniorpartner.

Efter mange år med regnskaber og rådgivning til mange kunder har Peter Westergaard, sammen med hustruen Janne, valgt, at tiden er inde til at underskrive regnskaberne for sidste gang med udgangen af 2024.

Der er dog ikke tale om et punktum i hans karriere, snarere et komma. Peter vil fremover bruge sin mangeårige erfaring og dedikere sin tid til rådgivning og bestyrelsesarbejde.

Peter blev fejret fra morgenstunden sammen med personalet fra BDO-kontoret i Kalundborg og resten af dagen holdes sammen med familien.

60-års fødselsdagen og de mange år som revisor skal naturligvis fejres sammen med kunder, forretningsforbindelser, venner og bekendte. Peter & Janne Westergaard samt BDO inviterer derfor senere på året til reception.

Del