Renovering af Høng Ældrecenter

Høng Ældrecenter blev bygget i 1982. Nu skal de fysiske rammer for beboerne renoveres. 

Renovering af Høng Ældrecenter
Høng Ældrecenter skal renoveres. Nu er der frigivet midler. Foto: Charlotte Koefoed

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

På økonomiudvalgets seneste møde blev der givet grønt lys til at frigive midler til renovering af Høng Ældrecenter. 

I budgetaftalen for 2025-2028 blev der afsat 1,5 million kroner i 2025 og 3,9 million kroner i 2026 til ekstra vedligeholdelse af plejehjemmet. inventar. 

Den første portion penge på 1,5 million gik til inventar, mens de penge, der nu frigives, skal gå til renovering af de fysiske rammer i Høng Ældrecenter.

Høng Ældrecenter, som er opført i 1982,råder over et areal på i alt 1890 kvadratmeter. Ældrecentret indeholder 24 stuer, fællesarealer samt servicearealer, hvor gulve, vægge og lofter trænger til renovering og maling.

Belysningen bliver desuden udskiftet til tidssvarende led-belysning.

Dette kræver, at 12 beboere flyttes til midlertidige boliger i byggeperioden. Dette er indregnet i projektet.

Den endelige godkendelse af frigivelsen af midlerne sker i Kommunalbestyrelsen.

Del