Rejsegilde i Bjergsted - byens hus er godt på vej
Huset Askman i Bjegsted er snart totalrenoveret, så huset kan tages i brug. Forleden var der rejsegilde.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Da kunstner Lars Askman fra Bjergsted, døde, havde han forinden foræret sit hus til byen. Et hus, som beboerforening overtog i 2024, og siden da er der blevet knoklet. Nu er en milepæl nået.
Efter en gennemgående renovering både ude og inde, sanering for PCB og asbest og en mindre olieforurening, er man nemlig kommet så langt med huset, at man for alvor kan begynde at bygge op.
Derfor blev der forleden holdt rejsegilde og heppet på huset, som man håber kan åbne for offentligheden til foråret, hvor beboerfoeningen også fylder 40 år.

Det er beboerne i Bjergsted selv, der står for en stor del at arbejdet i Huset Askman. Privatfoto
Der er nedsat flere arbejdsgrupper, der skal søger for de aktiviteter, huset skal rumme:café, fællesspisning, koncerter, skærmfri dage, forfatterbesøg, kor og kortspil, portvin og sang, udstilling, strik-og-lyt, husflid og kreativitet, Naturklubben drømmer om et værksted for børn, mad til travle familie og bordtennis.
Bæredygtighed og fællesskab
Byggeriet har taget længere tid end forventet, og man har været bæredygtig, hvor det kunne lade sig gøre,. For eksempel er alle de tagsten, der er lagt på Huset Askman, genbrugt fra Rødover Gymnasium.
"Det har selvfølgelig taget længere tid og været meget dyrere at ombygge huset, og det seneste opdaterede byggebuget viser, at vi mangler 3,3 millioner for at nå i mål. Der er søgt fonde," fortæller Mogens Jensen fra Huset Askman.

Der var rejsegilde i Huset Askmann forleden. Man regner med at kunne åbne for offentligheden i foråret 2026. Privatfoto
"Vores driftsbudget balancerer, men vi er meget afhængige af, at vi får de sidste midler ind til at færdiggøre 1. sal – en vigtig brik i vores drift. Her findes kontormulighed til 4-5 personer, stort lokale til 150 personer til møder, koncerter, foredrag og kirkekaffe," forklarer Mogens Jensen.
Huset Askman omfatter stueretagen, første sal og sidebygningen, der gerne skal blive til små værksteder i bred forstand.
Huset Askman er støttet af Lokale & Anlægsfonden, Kalundborg Kommune, Bent O. Jørgensen Fond, Nordeafonden, EU og Underværker/realdania.