Region Østdanmark er klar: Politisk hold og formandskab på plads

Med regionsrådsformanden udpeget og et fuldt konstitueret politisk hold er Region Østdanmark nu officielt klar til at begynde arbejdet frem mod regionens etablering.

Region Østdanmark er klar: Politisk hold og formandskab på plads
Den nyvalgte regionsrådsformand understreger, at det kommende arbejde bliver historisk – og afgørende for et stærkt og retfærdigt sundhedsvæsen for borgerne i hele regionen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ny region, nyt regionsråd og seks nye sundhedsråd skal styrke fremtidens sundhedsvæsen.

Med regionsrådsformanden udpeget og et fuldt konstitueret politisk hold er Region Østdanmark nu officielt klar til at begynde arbejdet frem mod regionens etablering. Den nyvalgte regionsrådsformand understreger, at det kommende arbejde bliver historisk – og afgørende for et stærkt og retfærdigt sundhedsvæsen for borgerne i hele regionen.

Historisk start på ny region

Med det konstituerende møde den 2. december er det nu besluttet, hvem der skal stå i spidsen for Regionsrådet, Forretningsudvalget og de seks nye sundhedsråd. Det sker efter, at 67,9 procent af de stemmeberettigede satte deres kryds ved valget den 17. november.

Jeg er stolt og ydmyg over at være valgt som ny regionsrådsformand i Region Østdanmark, hvor vi i den kommende tid skal skrive historie sammen,” siger Lars Gaardhøj (A).
Han peger på, at regionen både skal etableres fra bunden og samtidig gennemføre den største reform af sundhedsvæsenet i næsten 20 år.

Gaardhøj understreger, at retfærdighed og lighed i sundhed bliver et centralt pejlemærke: “Vi vil sikre, at borgere i hele regionen – uanset geografi og sociale vilkår – får lige adgang til sundhedstilbud og en mere ensartet lægedækning”.

Formandskabet består, foruden Gaardhøj, af 1. næstformand Christoffer Buster Reinhardt (C) og 2. næstformand Camilla Hove Lund (V). Seks partier står bag konstitueringsaftalen, som blev indgået morgenen efter valget og pegede på Gaardhøj som regionsrådsformand.

Seks nye sundhedsråd: Løsninger skal findes lokalt

Region Østdanmark etablerer seks sundhedsråd, hvor både kommuner og region sidder med. Formålet er at skabe tæt politisk forankring og fælles ambitioner for de nære sundhedstilbud.

Vi skal have den samme høje kvalitet i hele regionen, men løsningerne behøver ikke være ens. Hørsholm og Holbæk er ikke ens, og derfor skal løsningerne findes lokalt,” siger Christoffer Buster Reinhardt (C).
Han understreger samtidig, at nedbringelse af ventetider bliver et væsentligt fokuspunkt.

Psykiatrien i fokus: “De skal ikke lades i stikken”

Særligt psykiatrien får en central rolle i arbejdet. Området har været underprioriteret i mange år, men ifølge 2. næstformand Camilla Hove Lund (V) giver den nye organisering mulighed for en styrket indsats.

Vi skal sikre hurtigere og mere sammenhængende hjælp, især for børn og unge i psykisk mistrivsel. De skal ikke lades i stikken,” siger hun.

De politiske udvalg bliver i 2026 såkaldte forberedende udvalg, da Region Østdanmark først etableres som organisation den 1. januar 2027. Frem til da fortsætter Region Hovedstaden og Region Sjælland driften af sygehuse og øvrige sundhedsopgaver, og deres regionsråd fortsætter i overgangsåret.

Fordeling af politiske poster

Formandskabet i Region Østdanmark

  • Lars Gaardhøj (A), regionsrådsformand
  • Christoffer Buster Reinhardt (C), 1. næstformand
  • Camilla Hove Lund (V), 2. næstformand

Forretningsudvalget

  • Lars Gaardhøj (A), formand
  • Trine Birk Andersen (A), næstformand
  • Sofie de Bretteville (A)
  • Torben Hollmann (A)
  • Thomas Rohden (B)
  • Christoffer Buster Reinhardt (C)
  • Helge Adam Møller (C)
  • Jacob Rosenberg (C)
  • Peter Westermann (F)
  • Hanne Svenningsen (F)
  • Dorthe Mikkelsen (I)
  • Jan Herskov (O)
  • Julie Jacobsen (O)
  • Camilla Hove Lund (V)
  • Randi Mondorf (V)
  • Tormod Olsen (Ø)
  • Bruno Jerup (Ø)

Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland

  • Camilla Hove Lund (V), formand
  • Bruno Jerup (Ø), næstformand
  • Trine Birk Andersen (A)
  • Thomas Adelskov (A)
  • Susanne Lundvald (A)
  • Sofie Holm (B)
  • Tina-Mia Eriksen (C)
  • Hanne Svenningsen (F)
  • Villum Christensen (I)
  • Søren Lund Hansen (O)
  • Anders Kofoed (V)

Del