Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Onsdag kl. 14 faldt en 57-årig kvinde i havnen på Sejerø.
Hun faldt uheldigvis over noget reb på kajen, da der var isglat på grund af vejret. Kvinden røg i det kolde vand, men to tilløbende vidner fik fat i hver sin arm på kvinden og holdt hende fast over vandet.
Også politiets sognefoged på øen blev tilkaldt ,og netop som de to vidner dårligt kunne holde fast i kvinden længere, fik sognefogeden fat i en stige, som hun kunne gribe fat i, så hun kunne trækkes op af det iskolde vand.
Sognefogeden og de to vidner indstilles nu til dusør for deres indsats, da det er vurderingen, at deres resolutte indgriben har været med til at redde kvindens liv. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport torsdag.