Quiz og øl trak folk til SKØL
Lørdag aften deltog 7 hold i Kulturquizzen SKØL
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag aften var der atter kultur-quiz på SKØL i Kalundborg, hvor mange kiggede forbi for at quizze og drikke en øl eller to.
Der var omkring 30 deltagere med i quizzen, som var fordelt ud på syv hold. Quizzen var delt op i 3 runder og hele aftenen blev styret hårdt og retfærdigt af quizmaster Anna Møller. Første runde var Aktualitetsrunden, anden runde Lynrunden og tredje runde Musikrunden. Det var 10 spørgsmål i hver runden.
Det vindende hold var "Det skarpe hjørne" der havde imponerende 28 rigtige ud af 30 spørgsmål. For deres anstrengelser, kunne de glæde sig med en kulturbog samt lidt godt fra SKØLs egen produktion.
Det er de to ejere af SKØLs gode ven af huset, forfatter, kulturskribent og underviser, Anna Møller, der står bag kulturquizzen, som genopstod i oktober sidste år efter nogle års pause. Men mange har spurgt på netop den quiz, og derfor har de to SKØL-ejere, Klaus Peter Nielsen og Søren Frøkiær, valgt, at den skulle tilbage på programmet.
”Det er dejligt at se, at så mange bakker op om vores arrangementer. Det er jo også derfor, at vi genoptager quizzen. Men selvfølgelig også for at lave flere ting, hvor vi kan invitere folk indenfor på SKØL,” siger Søren Frøkiær, og fortsætter: ”Det var tidligere en succes, så det håber vi, at det er igen. Det virker i hvert fald som om, at der er en stor interesse for det.”
Næste "Kulturquizzen på SKØL er planlagt til den 14. februar, og vil man vide mere om kommende arrangementer på SKØL, kan man læse dem her: SKØL Events