Prøv en tur på vandet i robåd eller kajak

Alle interesserede skal blot møde op ved klubhuset på Gisseløre i praktisk tøj og måske med lidt tørt tøj i en taske. Det er gratis at deltage i de to åben hus-arrangementer og det kræver ingen tilmeldning.

Prøv en tur på vandet i robåd eller kajak
Kalundborg Roklub invoterer til åbent hus både d. 20. og den 28. maj hvor der er mulighed for at komme en tur på vandet i en robåd eller en kajak. Foto: Privat

Af Jens Nielsen

Kalundborg Roklub inviterer alle interesserede til åbent hus både d. 20. og den 28. maj. Her vil klubben informere om mulighederne i roklubben og der er mulighed for at komme en tur på vandet.

Kalundborg Roklub vil gerne udbrede kendskabet til rosporten i håbet om at tiltrække nye medlemmer, der vil lære rosporten at kende og derigennem træne, nyde naturen ved Kalundborg Fjord eller i andre rofarvande og være en del af det sociale fællesskab i klubben

Derfor afholdes to åbent hus-arrangementer hhv. tirsdag d. 20. maj og onsdag d. 28. maj - begge arrangementer fra kl. 17 til kl. 20 hvor alle interesserede er velkomne.

”Vi vil gerne slå lidt på tromme for vores sport, vi kunne jo også godt tænke os, at lidt flere fik øjnene op for rosporten og så har vi en del medlemmer i den modne alder og de kunne godt tænke sig lidt yngre legekammerater og vi vil selvfølgelig også gerne tage imod de yngre, så kom forbi og prøve at ro i en robåd eller en kajak og se vores klubhus, som jo har en af byens bedste beliggenheder på Gisseløre med udsigt til højbyen,” fortæller Rasmus Høi, formand for Kalundborg Roklub.

Alle interesserede skal blot møde op ved klubhuset på Gisseløre i praktisk tøj og måske med lidt tørt tøj i en taske. Det er gratis at deltage i de to åben hus-arrangementer og det kræver ingen tilmeldning.

Kalundborg Roklub findes på Radiovej 5 på Gisseløre i Kalundborg.

Del