Politiet stoppede 8 ulovlige knallerter i Kalundborg-området

Politiet stoppede 8 ulovlige knallerter i Kalundborg-området

Af Jens Nielsen

Midt- og Vestsjællands Politi fik standset 8 ulovlige knallerter i en aktion tirsdag sidst på eftermiddag.

Tirsdag sidst på eftermiddag tog politiet hul på en kontrol af ulovlige knallerter på Bjergsted Byvej og fortsatte senere til Kalundborg. I alt blev der i løbet af aktionen standset 8 små knallerter, der kunne køre for stærkt. Den hurtigste blev målt til at kunne køre 65 km/t.


Derudover blev der skrevet en person, der kørte på knallert uden at have førerret til denne.
Det lykkedes bl.a. patruljen at stoppe en 17-årig ung mand fra lokalområdet, der kom kørende ad Sydhavnsvej i Kalundborg på en lille knallert der var ændret til at kunne køre stærkere end tilladt.

Det var anden gang, at politiet stoppede ham på en ulovlig knallert, og derfor blev den beslaglagt på stedet. Målt til at kunne køre 56 km/t på et rullefelt, oplyser politiet.

Del