Politiet opfordrer til at følge vejr situationen

DMI forventer kraftig regn over 80 mm fra mandag kl. 16:00 til tirsdag kl. 21:00 i Kalundborg Kommune. Derfor opfordrer politiet borgerne til at følge situationen nøje i de kommende timer.

Politiet opfordrer til at følge vejr situationen
Elmegade er et af de steder hvor vejen kan blive oversvømmet i kraftigt regnvejr. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

DMI har udsendt varsel om kraftig og særdeles kraftig regn for store dele af landet, bl.a. Vestsjælland. Nu opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi til at følge situationen nøje i de kommende timer

Fra mandag eftermiddag og frem til tirsdag aften er der udsendt DMI varsel i kategori 2 og 3 om kraftig og særdeles kraftig regn, hvor der i en stor del af landet samlet kan falde 50-80 mm og i et område omkring Østjylland, Vestsjælland og Lolland og Falster kan falde 80-120 mm.

DMI forventer kraftig regn over 80 mm fra mandag kl. 16:00 til tirsdag kl. 21:00 i Kalundborg Kommune.

Derfor opfordrer politiet borgerne til at følge situationen nøje i de kommende timer.

Midt- og Vestsjællands Politi har i den forbindelse sat den lokale beredskabsstab i informationsberedskab.

"Vi kommer til at følge situationen nøje og vi er i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere. Det er endnu meget svært at sige, hvilke problemer, som vejret kommer til at give, men vi opfordrer folk til at følge situationen de kommende timer", siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

Man kan følge vejrsituationen www.dmi.dk/varsler

Se på politi.dk/kriseinfo hvordan du kan sikre dig selv og dine værdier mod kraftig regn.

Midt og Vestsjællands Politi vil løbende kommunikere via politi.dk og på X, hvis den varslede nedbør skaber farlige situationer for borgerne i politikredsen.

Del