Politiet måtte igen forbi ventesal

Det er kun få dage siden, at politiet måtte bortvise omkring 12 unge som opholdt sig i rummet, hvor de holdt en mindre fest med høj musik.

Politiet måtte igen forbi ventesal

Af Jens Nielsen

Flere gange har politiet været kaldt til uro i ventesalen på Kalundborg Station. Torsdag var den gal igen.

Torsdag midt på eftermiddagen kørte lokalbetjente forbi Kalundborg Station for at sikre ro og orden.

I ventesalen lugtede kraftigt af cigaretrøg og der var omkring 10 unge, som hang ud på stationen.

Flere af de unge forlod stedet straks, da patruljen ankom. De tilbageværende unge mænd i alderen 14-16 år fik besked på at det ikke var tilladt hverken at ryge eller dampe E-cigaretter i ventesalen.

Det blev indskærpet at ventesalen kun er for rejsende, så patruljen ville kigge forbi løbende, for at holde øje med, om nogen tog ophold uden grund, oplyser politiet.

Det er kun få dage siden, at politiet måtte bortvise omkring 12 unge som opholdt sig i rummet, hvor de holdt en mindre fest med høj musik.

Del