Politiet har affyret varselsskud

Politiet har nu anholdt manden og ingen personer er kommet til skade.

Politiet har affyret varselsskud
Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politiet har affyret varselsskud i forbindelse med en anholdelsesaktion i Svebølle torsdag aften. Ingen personer er kommet til skade.

Politiet har været massivt til stede på en adresse i Svebølle torsdag aften sammen med både ambulance og akutvogn.

Manden på adressen var kommet med trusler og meldingen til politiet gik på, at han muligvis var i besiddelse af våben og derfor blev der afgivet et varselsskud oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En beboer i området som TV-Kalundborg har talt med oplyser, at flere betjente sad bag en hæk torsdag aften kl. 18.38 og kl. 18.45 løber de frem mod huset hvor den nu anholdte mand bor, med trukne pistoler og der bliver afgivet et varselsskud.

Politiet har nu anholdt manden og ingen personer er kommet til skade.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er blevet orienteret, som det altid er tilfældet, når politiet afgiver skud.

Politiet meddeler, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen torsdag aften. 

Del