Planlagt ledelsesskifte i AVOS A/S

AVOS A/S, som har været en del af ENVATEK-familien siden 2022, gennemfører nu et planlagt ledelsesskifte som led i virksomhedens fortsatte udvikling.

Planlagt ledelsesskifte i AVOS A/S
Annemarie Hyldedahl Petersen tiltræder som administrerende direktør, mens Anders Vølund bliver kommerciel direktør i den fortsatte udvikling af virksomheden. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Annemarie Hyldedahl Petersen tiltræder som administrerende direktør, mens Anders Vølund bliver kommerciel direktør i den fortsatte udvikling af virksomheden.

AVOS A/S, som har været en del af ENVATEK-familien siden 2022, gennemfører nu et planlagt ledelsesskifte som led i virksomhedens fortsatte udvikling.

Annemarie Hyldedahl Petersen (Rie), der har været ansat i virksomheden de seneste godt fire år, tiltræder som administrerende direktør. Anders Vølund fortsætter sit engagement i AVOS og indtræder i rollen som kommerciel direktør. Med hans nye rolle vil virksomheden få endnu mere fokus på at imødekomme kundernes behov – både inden for AVOS’ mekaniske løsninger og på tværs af ENVATEK-koncernen, hvor fem stærke virksomheder arbejder sammen om levering af rent vand, medicin, fødevarer og energi.

Respekt for historie og kompetente medarbejdere

Ledelsesskiftet sker med stor respekt for virksomhedens historie, de værdier og den kultur, som har båret AVOS frem til i dag. Den kompetente og erfarne medarbejdergruppe fortsætter uændret, og AVOS har underskrevet sin hidtil største investering i nye CNC-maskiner. Maskinerne leveres i juni 2026 og sikrer, at AVOS fortsat ligger i front med moderne produktionsudstyr til metalforarbejdning.

Virksomheden ser frem til næste kapitel og til den fortsatte udvikling i samarbejde med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Del