Peter Vesth, Louise Espersen og Kristian Rusbjerg kommer til Jorløse Forsamlingshus
Med en imponerende karriere er Peter Vesth én af de helt store indenfor dansk populærmusik. Hør ham i selskab med Kristian Rusbjerg og Louise Espersen i Jorløse Forsamlingshus.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Liv i Forsamlingshusene er klar med et arrangement i Jorløse Forsamlingshus, som byder på fællesspisning og koncert med Peter Vesth, Louise Espersen og Kristian Rusbjerg.
I koncerten med Vesth, Espersen og Rusbjerg er omdrejningspunktet de største og mest populære Peter Vesth sange. Der er masser af sange at tage af, heriblandt de imponerende 37, der har toppet DR’s Dansktophitliste.
Det giver Peter Vesth rekorden, som den med suverænt flest førstepladser på Danmarks mest prestigefyldte dansktop hitliste. Gennem de sidste 13 år har én af Danmarks dygtigste harmonika spillere Kristian Rusbjerg turneret som en fremragende musikalsk sidemand til Peter Vesth.
Kristians blændende harmonikaspil kombineret med Peter Vesths velklingende guitarspil, har vist sig som et fornemt akkompagnement til Peters iørefaldende sange. De senere år har den velsyngende Louise Espersen været med som sangerinde ved en stribe Vesth og Rusbjergs koncerter.
Med Louises flotte sangstemme og fine sans for det danske sprog, fuldender hun i den grad trioen, både når hun synger duet med Peter, men så sandelig også når hun selv fortolker sange fra Vesth sangskattekiste.
En koncert med Vesth, Rusbjerg og Espersen byder naturligvis på kendte og elskede Peter Vesth numre som Skabadabedudiæj, En hel flaske rom, Fru Pedersens Bordel, I en lille olivenlund, Bare fire
linjer og naturligvis den helt store evergreen Veras Vinterven. Undervejs i koncerten
overlader Peter Vesth også scenen til Rusbjerg og Espersen, hvor de to yngre musikalske
talenter for alvor får lov at vise, hvad de kan.
Her tryllebinder Kristian publikum med sublimt harmonikaspil fra stemningsfulde Calle Schewens Valstil virtuose bravour numre, hvor Kristian viser harmonikaspil i verdensklasse. Kristian sørger også for
akkompagnement til Louise Espersen, når hun blandt andet giver Gitte Hænning klassikeren Ta’ med ud og fisk hentet fra Louise succesfulde debut CD, hvor hun fortolkede
Gitte Hænning sange.
Praktiske oplysninger:
Dato: tirsdag d. 06. oktober 2026
Klokkeslæt: kl. 18:00-21:00.
Fællesspisningen starter kl. 18:00.
Musikunderholdningen går i gang kl. 19:00.
Sted: Jorløse Forsamlingshus. Jorløse Byvej 23, 4470 Svebølle
Arrangør: Jorløse Forsamlingshus i samarbejde med Liv I Forsamlingshusene.
Billetprisen inkluderer spisning, kaffe og kage. Der vil være salg af drikkevare.
Tilmeldingsfrist senest den 02. oktober 2026
Der er få billetter tilbage og de kan fås ved henvendelse til Karin Christiansen, Jorløse Forsamlingshus.