Pårørende arrangerede musik for de ældre

Grethe Marie Larsens børn fik den idé, at de ville lave et musikarrangement for deres mor og flere af de ældre, der bor på plejecentret i Kalundborg.

Pårørende arrangerede musik for de ældre
Musikarrangementet var til stor glæde for de ældre på Nyvangsparken. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Grethe Marie Larsen bor på Nyvangsparken I Kalundborg, og hendes børn har netop afviklet en aften med musik for en del af beboerne på Nyvangsparken – til stor glæde for de ældre.

Nyvangsparken er en afdeling  for demente, og Grethe Marie Larsens børn fik den idé, at de ville lave et musikarrangement for deres mor og flere af de ældre, der bor på plejecentret i Kalundborg.

Arrangementet stod Grethe Marie Larsens børn for, og det var svigersønnen Per, der spiller i bandet P4, der sammen med fire musikere, gav de ældre på Nyvangsparken et par dejlige musikalske timer. Efter bandet var færdige med at spille, blev der grillet pølser til stor glæde for de ældre.

“Sammen med bandet og et fantastisk sødt personale fik beboerne, familien og vores mor en uforglemmelig oplevelse,” fortæller Jørgen Broholm Hansen, der er søn af Grethe Marie Larsen.

Del