Pardans og jumping fitness

Det er vigtigt for foreningen at vise, hvad holdene laver, da der er mange forskellige hold i TGU regi.

Pardans og jumping fitness
En masse gymnaster og dansere vil lørdag den 16. marts vise publikum, hvad de har øvet i løbet af året i Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU)  afholder deres årlige gymnastikopvisning i Tømmeruphallen lørdag den 16. marts, hvor publikum bliver præsenteret for alt lige fra pardans til springgymnastik og Jumping Fitness.

En masse gymnaster og dansere vil lørdag den 16. marts vise publikum, hvad de har øvet i løbet af året i Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU), og der vil være både yngre og ældre, nye samt rutinerede på gulvet.

Plads til forskellighed

Hos TGU Gymnastik glæder man sig til igen i år at se en masse dygtige udøvere på gulvet ligesom til at byde de mange, der kommer for at se gymnastikopvisningen, velkomne. Det er vigtigt for foreningen at vise, hvad holdene laver, da der er mange forskellige hold i TGU regi.

Efter gymnastikopvisningen bliver der holdt fest, præcis som de tidligere år. Maden kommer fra Meny Kalundborg og der vil være DJ, der spiller musik både for børn og det lidt ældre publikum.

Ny formand

Der er kommet ny formand for TGUs gymnastikafdeling. Den tidligere formand, Louise Kantsø Olesen, der har været formand en del år, har givet posten videre til Emma Møller, der også har været I TGU regi i en del år efterhånden.  

Del