Ønske om redegørelse for lovligheden af regionernes betaling til Kattegatkomiteen

Ønske om redegørelse for lovligheden af regionernes betaling til Kattegatkomiteen

Læserbrev: Ønske om redegørelse for lovligheden af regionernes betaling til Kattegatkomiteen

Åbent brev til Region Midtjylland kontakt@regionmidtjylland.dk, Region Nordjylland region@rn.dk, Region Sjælland regionsjaelland@regionsjaelland.dk 

Emne: Ønske om redegørelse for lovligheden af regionernes betaling til Kattegatkomiteen

Undertegnede foreninger har fået informationer om, at Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland med skatteydermidler betaler udgifter for Kattegatkomiteen. Kattegatkomiteen er en lobbyistorganisation, der arbejder for en Kattegatforbindelse. Kattegatkomiteen har en række medlemmer, dels fra offentlige organisationer, dels fra store erhvervsorganisation og dels fra store firmaer.

Udgifterne drejer sig om:

  • Betaling for en række tiltag til brug i og for komiteen. Det drejer sig om kr. 1.788.600 til Udarbejdelse af analyser, Konferencer, Kattegatkomiteens hjemmeside, Kattegatkomiteens nyhedsbrev og Diverse udgifter, herunder tryksager, grafisk bistand, honorar og rådgivning
  • Betalinger direkte til komiteens formænd. Det drejer sig om kr. 975.999 til komiteens formand Jens Kampmann i perioden 2009-2019 og kr. 100.000 årligt til nuværende formand Michael Svane startende i år. Det sidste betales af Region Midtjylland direkte til Michael Svane åbenbart udenom komiteen.

Vi undrer os over hvad lovgrundlaget er for disse betalinger. Ifølge Finansministeriets hjemmeside (https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/opgaver-for-kommuner-ogregioner/) må regionerne beskæftige sig med følgende:

Regionerne varetager en række opgaver, som bedst løses decentralt, men som samtidig kræver et større befolkningsgrundlag, end selv større kommuner har.

Regionerne har ansvaret for:

  • Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
  • Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter.
  • Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora
  • Jordforurening
  • Råstofkortlægning og -planlægning
  • Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber” Regionerne må altså ikke beskæftige sig med trafik. Hvis KF regnes som ”regional udvikling”, så står der udtrykkeligt, at man må lave sekretariatsbetjening for ”vækstfora”, dvs. man må ikke betale for aktiviteter, der udføres i ”vækstfora”. Og man må ikke betale til formænd for ”vækstfora”, hverken direkte eller indirekte.

Vi ønsker derfor en redegørelse for, hvorfor man i regionerne anser disse betalinger for lovlige.

På vegne af foreningerne, Kattegatforbindelse - Nej Tak, STOP Motorvej over Samsø, NEJ TIL MOTORVEJ PÅ RØSNÆS, Nej til motorvej på Asnæs, NEJ Til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland

Søren Stockmarr, Trenkærvang 4, 3460 Birkerød.

Del